Sex med en gud – rituel sex i oldtidens Sumer

Sex med en gud – rituel sex i  oldtidens Sumer

Religion og sex er to størrelser, som vi blandt andet på grund af vores kristne kulturarv helst ikke blander sammen. Når andre gør det, fascinerer og frastøder det os på samme tid. I visse af oldtidens religioner (og i flere nutidige sammenhænge) har sex i en rituel sammenhæng derimod været en integreret del af kulten.

Skrevet af Christian Halvgaard

I mytologiske tekster fra oldtiden kan man finde flere eksempler på sex imellem guder og mennesker. Tænk blot på den græske gud Zeus og hans mange eskapader med unge kvinder. Eller tænk på de første vers i 1 Mosebogs sjette kapitel, der handler om tiden umiddelbart før syndfloden, ”dengang guderne (eller ”gudssønnerne”) kom ind til kvinderne og fik børn med dem”. Talrige er de konger og helte, der blev anset som frugten af et seksuelt forhold imellem en gud og et menneske, fx Gilgamesh i Mesopotamien, Akilleus i Grækenland eller Æneas i Rom.

For flere af oldtidskulturerne i Bibelens omverden var seksuelle forhold imellem guder og mennesker imidlertid ikke blot noget, der hørte en fjern mytisk urtid til. Sex imellem en gud og et menneske fandt også sted i form af ritualer, der blev udført som en del af kulten for guderne.

Det hellige bryllup

Religions- og oldtidsforskere er for det meste enige om at kalde dette fænomen for hieros gamos (græsk for ”helligt bryllup”), men det er stort set også det eneste, de kan blive enige om. Når teksterne skal fortolkes og ritualerne rekonstrueres, er der næsten lige så mange bud, som der er forskere. For hvordan skal man egentlig forestille sig, at rituel sex imellem en gud og et menneske har fundet sted?  Skal man tænke sig et konkret samleje med en menneskelig stand in for guden? Eller er der snarere tale om, at teksterne bruger sex rent symbolsk som en metafor for det gode og tætte forhold mellem mennesker og guder? Eller forsøger teksterne måske at beskrive en åndelig forening af menneske og gud, altså en form for mystisk oplevelse af det guddommelige?

Inanna eller Astarte. Copyright Trustees of the British Museum

Guddommelig sex i Sumer

Bedst kendt er det sumeriske hellige bryllup imellem gudinden Inanna og den regerende konge. Inanna var sumerernes gudinde for krig og sex, herunder prostitution. Babylonerne og assyrerne kaldte hende for Ishtar, og i Bibelen kendes hun under navnet Astarte. Inanna/Ishtar var den vigtigste gudinde i Mesopotamien, og hun optræder i en lang række kileskrifttekster på tværs af genrer: Myter, hymner, ritualtekster, kærlighedssange osv. Når det drejer sig om rituel sex, er det især to ca. 4000 år gamle kongehymner, der påkalder sig opmærksomhed.

De sumeriske konger Shulgi (ca. 2094-2047 f.kr.) og Iddin-Dagan (1974-1954 f.kr.) har begge efterladt sig tekster, hvori de blandt mange andre bedrifter praler med at have dyrket sex med Inanna. Til gengæld for sex velsigner Inanna kongerne med en god skæbne som succesfulde herskere.

Shulgi gør sin pligt

I hymnen om Kong Shulgi (”Shulgi X”) ankommer kongen med båd til den ældgamle by Uruk. Med offerdyr i favnen og en præst ved sin side går han direkte hen til Inannas tempel. Her klæder han sig i festdragt og tager en særlig sexet paryk på sit hoved. Inanna ser beundrende på ham og bryder straks ud i en sang, der på ingen måde prøver at skjule, hvad der nu skal ske:

Fordi jeg har badet

for kongen, for Herren,

fordi jeg har badet for hyrden Dumuzi…

fordi han har formet mine lår med sine delikate hænder,

fordi Herren, der ligger med hellige Inanna,

hyrden Dumuzi,

har spredt mælk ud over mit skød…

fordi han har purret op i min kønsbehåring…

fordi han har lagt hånd på min hellige vagina…

fordi han har talt kærligt til mig i sengen,

så vil jeg tale kærligt til min Herre,

så vil jeg tildele ham en god skæbne,

den retskafne hyrde Shulgi vil jeg tale kærligt til…

”hyrdeskab” over alle landene

vil jeg tildele ham som skæbne!
(Her og i det følgende er oversættelsen min egen)

Inanna kalder her kongen for ”hyrden Dumuzi”, hvilket kræver en lille forklaring. Dumuzi var en sumerisk hyrdegud, der desuden blev opfattet af de sumeriske konger som en af deres forfædre på linje med Gilgamesh og andre mytiske konger. Dumuzi er især kendt fra en række kærlighedssange, der skildrer hans erotiske hyrdetimer med Inanna.

I citatet ovenfor identificeres Shulgi altså med et potent mytisk forbillede (Dumuzi), der før har vist sig i stand til at tilfredsstille gudinden. Det fremgår også ret tydeligt, hvad formålet med samlejet har været: Fordi Shulgi har tilfredsstillet Inanna seksuelt, vil hun til gengæld tildele ham ”en god skæbne” som hersker (”hyrde”) over sit folk. Resten af teksten beskriver Shulgis besøg i en række andre templer, hvis guder ligeledes velsigner ham med en god skæbne (dog uden sex involveret!).

Spørgsmålet er nu, om der ligger et reelt udført ritual til grund for denne beskrivelse af Shulgis tur til Inannas tempel i Uruk, eller om der blot er tale om royal propaganda med det formål at understrege kongens autoritet og ret til tronen? Det synes i hvert fald klart, at Shulgi ikke blot er på sight seeing. Han ifører sig rituelt udstyr (dragt og paryk), allierer sig med en præst og bringer de rette ofre til gudinden. Alt dette tyder på, at teksten henviser til en rituel virkelighed og ikke blot er en metaforisk beskrivelse af det tætte forhold imellem Shulgi og Inanna.

Til nytårsfest i Sumer

Iddin-Dagan er en anden sumerisk konge, der hævder at have haft sex med Inanna. En lang hymne (Iddin-Dagan A) beretter om en nytårsfest til Inannas ære. Festen strækker sig over to dage og er ifølge teksten selv en stor folkelig begivenhed.

Efter en indledende lovprisning af Inanna tager teksten os med til en karnevalsagtig parade sammen med en broget skare af Inannas seksuelt set tvetydige og grænseoverskridende tempelpersonale: Unge mænd med langt hår, halsbånd og lædertøj, transvestitter, præstinder med opsat hår. Nogle er klædt som halvt kvinde, halvt mand, mens andre til lyden af trommerytmer skærer i sig selv med knive, så blodet sprøjter. Man kan måske, hvis man tør, forestille sig en blanding af en gay pride og et shia-muslimsk Ashura-optog. En løssluppen, ekstatisk stemning hersker, og om aftenen ”går de unge mænd i seng med deres koner”.

I flere tilfælde fremgår tempelpersonalets grænseoverskridende egenskaber direkte af deres titler, som skrives med sammensætninger af kileskrifttegn, der fx betyder ”Mand-Kvinde” (UR.SAL) eller ”Penis-Anus” (GÌSH.DÚR).

På festens anden dag kulminerer det hele med et hieros gamosimellem Iddin-Dagan og Inanna, der finder sted i paladset:

Et podie er rejst for Paladsets Frue (Inanna).

Kongen, som er en gud, opholder sig der med hende.

For at hun kan tildele alle lande en skæbne

for at den retskafne tjener kan blive inspiceret på dagen,

for at den guddommelige orden (me) kan blive fuldført på månedens sidste dag,

så er der på nytårsdag, på ritualernes dag,

blevet opsat en seng for min Frue.

At kongen beskrives som en gud skal ses i forbindelse med, at han længere nede i teksten spiller rollen som Dumuzi, Inannas guddommelige elsker. Det fremgår tydeligt, at Iddin-Dagans erotiske eventyr med Inanna nytårsdag ikke kun er for hans fornøjelses skyld: Hele Sumers skæbne i det kommende år beror på, at han er mand for at tilfredsstille Inanna.

At gå ind til det hellige skød

Hymnen fortæller videre, at sengen er redt med velduftende lagener, og at gudinden nu bader sit ”hellige skød” og smører sig ind i salve for at gøre sig klar til at modtage kongen. Klimaks følger umiddelbart efter:

Kongen går ind til det hellige skød med løftet hoved,

til Inannas skød går han ind med løftet hoved.

Amaushumgalanna (= Dumuzi) går i seng med hende,

han kærtegner hendes hellige skød.

Efter at Fruen har blottet sit hellige skød for ham på sengen,

efter at hellige Inanna har blottet sit hellige skød for ham på sengen,

har hun samleje med ham på sengen:

”Iddin-Daggan, du er i sandhed min elskede!”

Tættere kommer vi det ikke. Råt for usødet beskrives her kongens samleje med Inanna, der munder ud i, at gudinden begejstret erklærer ham sin kærlighed. Iddin-Dagan lever tydeligvis op til forventningerne og betjener Inanna på tilfredsstillende vis.

I ritualets højdepunkt overskrides grænsen mellem den guddommelige og den menneskelige verden. Den ellers så ophøjede gudinde lader sig tilfredsstille på kødeligste vis af kongen, der samtidig i øjeblikket bliver en gud for sit folk gennem direkte omgang med gudinden.

Efter akten går kongen og Inanna ind i gudindens tempel, hvor der ofres, udføres renselsesriter og afbrændes røgelse. ”Inanna omfavner sin elskede husbond” og sætter ham ved siden af sin trone. Endelig afholdes en overdådig banket i paladset til gudindens ære, hvor kongen fra sin trone strålende og stolt leder an i festlighederne.

Hvordan dyrker man sex med en gudinde?

I forskningen har der været fremsat mange bud på, hvordan man skal forestille sig, at rituel sex imellem en gudinde og et menneske har været udført. I første halvdel af det 20. århundrede var det på mode at opfatte det hellige bryllup som en uundværlig ingrediens i det, man noget vagt kaldte ”frugtbarhedsreligion”. Dybt inspireret af den berømte antropolog J. G. Frazers bog ”The Golden Bough” fra 1890 rekonstruerede man en række nærorientalske ”frugtbarhedsritualer” med kongen som hovedperson. Et af disse kultdramaer var det hellige bryllup, der på magisk vis skulle sikre frugtbarheden i landet, ved at kongen kopulerede med en præstinde (eller måske med sin dronning), der spillede gudindens rolle.

Alle nærorientalske tekster, der duftede bare lidt af erotik, blev tolket i denne retning, og der var snart ikke den kultur i området, der ikke havde en frugtbarhedskult komplet med hieros gamos og hele pibetøjet. Selv ikke det gamle Israel gik fri, for hvad var vel Højsangen andet end en drejebog til rituel sex med frugtbarhed som formål? I hele denne rekonstruktion spillede de sumeriske tekster en nøglerolle som det bedste og tidligste eksempel på fuldbyrdet hieros gamos.

Fra efterkrigstiden og frem til i dag er pendulet svinget, og det er nu god latin at tage afstand fra enhver snak om ”frugtbarhedskult”. Forestillingen om et sexrituaI udført på tværs af alle de nærorientalske oldtidskulturer er blevet afskrevet som et udslag af vestlige orientalisters våde drømme og overdrevne hang til tvivlsomme sammenligninger og hypotetiske rekonstruktioner. I pagt med tidsånden bliver det hellige bryllup, i det omfang det overhovedet har fundet sted, nu anset som ideologisk propaganda, der skulle styrke kongens position. Mange tror ikke længere på, at der rent faktisk blev dyrket fysisk sex, og man er blevet meget forsigtig med at drage sammenligninger på tværs af kulturer.

Diskussionen er ofte blevet taget sammen med en diskussion af teorien om en udbredt nærorientalsk tempelprostitution, hvor præstinder betjener ”kunder” i rollen som Inanna. Der har efterhånden dannet sig en ny puritansk og politisk korrekt konsensus i forskningen om at afvise eksistensen af en sådan tempelprostitution, og da slet ikke i det gamle Israel. Det mesopotamiske materiale er dog langt fra udforsket til bunds, og det sidste ord er næppe sagt i den debat.

Spirituel sex?

For nylig har et par forskere fra Helsinki foreslået en helt tredje tolkning af kilderne til det sumeriske hieros gamos. De tager udgangspunkt i den kendte finske assyriolog Simo Parpolas kontroversielle teorier om en okkult mesopotamisk forløber for senere religiøse strømninger som gnosticisme og jødisk mystik. Lige som gnostikere, kabbalister og andre mystikere beskriver den spirituelle forening imellem sjælen og det guddommelige ved hjælp af seksuelle metaforer, skal de sumeriske hieros gamos-tekster læses som beskrivelser af en spirituel forening imellem Inanna og kongen. Denne mystiske oplevelse er endvidere tilgængelig for Inannas dedikerede tilhængere, hvilket også forklarer deres ekstatiske og grænseoverskridende opførsel. Det hellige bryllup bliver i dette perspektiv til en spirituel oplevelse for den indviede.

Bibel & Sex er fra Bibliana #1 2013 Læs mere