Findes der kristen kunst før 200-tallet?


 Vi kender så godt som ingen kristen kunst før år 200, og der hersker stor uenighed om hvorfor. Kunsten var også i antikken en selvfølgelig del af dagliglivet, så hvorfor har vi ikke overleveret en vase, en frise eller et smykke med et kristent motiv? Klemens af Alexandria skriver som den første om kristen kunst, og hans lille katalog over tilladte kristne motiver har haft en kolossal betydning for forståelsen af den tidlige kristendoms syn på kunsten.

 

Fraværet

Det er et af de helt store mysterier hvorfor der ikke findes kristen kunst fra kristendommens første århundreder. Der er ingenting, hverken motiver på dagligdagens brugsgenstande som potter og smykker eller mosaikker og anden kunst fra tidens arkitektur, selv om vi har masser af fund fra periodens arkæologiske udgravninger. Derfor kan det ikke undre at fraværet af kristen kunst har fået mange til at konkludere at de første kristne bevidst undgik at billedliggøre deres tro. Nogle forklaringer går på de voldsomme kristendomsforfølgelser, og antager at det var farligt at skilte med sin tro, mens andre mener at de første kristne rettede sig efter billedforbuddet i De Ti Bud: 2. Mosebog 20,4: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Men det er kun gisninger. For det mærkelige er at vi ikke kender de første kristnes overvejelser om at udtrykke sin religiøsitet gennem kunsten, og de mange tidlige kristne skrifter kommer aldrig ind på det.

 

Religiøse motiver

I de senere år har man ladet de manglende kilder nuancere fraværet af billeder. Argumentet er enkelt: Fordi vi intet har overleveret, betyder det ikke at religiøse billeder var forbudt, eller at det var forbundet med livsfare at have kristne motiver. Sandsynligvis overtog man den eksisterende religiøsitets motiver og tolkede dem kristent. Motiverne var allerede kendte og udbredt hos pottemagere og andre håndværkere, og var på forhånd en del af hverdagen. Den gode hyrde der bærer et lam henover sine skuldre, er et meget udbredt motiv i hele den græsk-romerske verden, i græsk religion symboliserer det guden Hermes, i jødedommen beskrives Gud hyppigt med hyrdebilledet, og i kristendommen bliver hyrden billedet på Kristus, der drager omsorg for ethvert af sine børn. I 3-400-tallet har den kristne tradition fuldstændigt overtaget motivet Den gode hyrde, og er et af de allermest udbredte i fx katakomberne, de underjordiske begravelsespladser. Det er overvejende sandsynligt at de første kristne har brugt de eksisterende religiøse motiver, og endnu ikke har udviklet specifikke kristne symboler og billedmotiver.

 

Klemens af Alexandria

Klemens af Alexandria er bedst kendt for tre bøger der tilsammen er den første samlede indføring i kristendommen. Første bog er en formaning til omvendelse fra den hellenistiske mysteriekult, anden bog fra ca. år 200, som vi interesserer os for her, introducerer en kristen livsanskuelse med fokus på etiske leveregler, og er i øvrigt en fantastisk kilde til hverdagslivet i 200-tallet. Den tredje bog har det pudsige navn ’Stromateis’ som er græsk for ’Kludetæppe’. Det er et af kristendommens dristigste værker der forsøger af forene bibelsk kristendom og hellenistisk filosofi. Målet er en oplysning af det kristne menneske og en form for åndelig, mystisk forening mellem Gud og menneske.

 

Signet-ringen

I den anden bog, der hedder Opdrageren, på græsk Paidagogos, findes et lille katalog på få nogle få linjer der skiller vandene mellem dem der tror at kunst var forbudt i den tidlige kirke, og dem der mener at teksten viser det stik modsatte. I bogen gennemgår Klemens en række leveregler, som han baserer på Bibelen og den sunde fornuft. Han anbefaler fx kun at bruge fingerringe med segl, en signetring, da det er nødvendigt for husholdersken at forsegle værdifulde varer, og for manden at forsegle dokumenter og handelsvarer. Ringen kan kvinden bære synligt på fingerleddet, mens manden bør placere den helt inde på lillefingeren, så den generer arbejdet mindst og ikke falder af. Andre ringe frarådes det at pryde sig med, da det aldrig er den ydre skønhed der bliver tilbage, men den indre.

 

De første kristne motiver

Derefter kommer det interessante stykke, hvor vi for første gang introduceres for kristne billedmotiver:

Seglet skal være en due, en fisk, eller et skib med vind i sejlene, en musik-lyre som den Polykrates brugte, eller et skibsanker som det Seleukus havde på sit segl. Hvis der er en fisker, så vil det minde om apostlene, og om børnene der er trukket op af vandet. Vi, der er forbudt at underkaste os afguder, må hverken indgravere afgudernes ansigt eller et sværd eller en bue, for vi følger fredens vej, og heller ikke et drikkekrus, da vi er mådeholdende.” Oversættelse: Rasmus Nøjgaard

Der er seks anbefalede motiver: duen, fisken, skibet, lyren, ankeret og fiskeren. Det interessante ved dem alle er at de ikke nødvendigvis er religiøse, endsige kristne, men er almene motiver. De har med andre ord ikke en fastlagt betydning. Klemens knytter heller ikke en særlig bibelsk tekst til motiverne, de er ikke bibel-illustrerende, men åbne for fortolkning.

 

Fiskeren

Lad os se på et enkelt af motiverne, fiskeren. Vi tænker umiddelbart på Jesus’ kaldelse af Peter og de første disciple (fx Matt 4,18-22), men der er ingen reference til Jesus, tværtimod henviser Klemens til apostlene og så til børnene der trækkes op af vandet, selv om der ikke er nogen almindelig sammenhæng mellem fiskeren og dåben. Motivet fremstår uden skriftlig fiksering, det er ikke styret af en tydelig autoritet, men er åben for associationer. Det er betragterens egen religiøse erfaringer der sætter en dialog i gang med fiskeren, apostlene og børnene. En fortolkning kunne være at fiskeren associerer til apostlenes forkyndelse af Kristus blandt hedningene, der efter indøvelse i den kristne tro trækkes op af vandet som nydøbte børn. Brugen af apostlene, børnene og vandet giver motivet en rituel og mystisk betydning ved at henvise til dåben. Fiskeren vil minde ringbæreren om sin egen dåb.

Klemens beskriver meget præcis hvordan kunsten kan inspirere og skabe ny betydning for betragteren, uden at motivet derved mister sin oprindelige betydning. Signet-ringen med en lyre kan bruges af en kristen og henvise til Davids salmer og de kristnes lovsang, men for Polykrates kan ringen have helt andre ikke-kristne associationer. På samme måde kan en fisk både være en dekoration og associere til jordens og havets rigdomme, og for en kristen være selve tegnet på Kristus, fordi en fisk på græsk, IKTHYS, svarer til forbogstaverne i Jesus Kristus, Guds Søn.

 

Kunst som pædagogens medhjælper

Ikke alle motiver er lige åbne og velegnede til at fremme troen og det kristne liv. Klemens formidler den kristne tro på én Gud, en monoteistisk kristendom, og billeder af afguder er ikke åbne for denne tro. Tilsvarende er idealet for det kristne liv fred og mådehold, og Klemenes vurderer at ’sværdet’ og ’buen’ entydigt er symboler på ufreden, ligesom drikkekruset symboliserer det modsatte af mådehold, nemlig drukkenskab. Klemens er ligesom andre af tidens kristne forfattere bevidst om at lægge afstand til periodens ikke-kristne mysteriekult og de mange konkurrerende kristne filosofiske og ofte verdensfjendske retninger, kaldt gnostikerne. Heroverfor anviser Klemens en række motiver der har en åbenhed overfor verden, samtidig med at de billedligt kan forstås i en kristen kontekst. Kunsten, her i form af signet-ringens motiv, har haft det pædagogiske formål at fremme det kristne liv og den kristne erkendelse.

Billedtradition og billedforbud

Klemens gik ikke selv ind for et billedforbud, men han blev siden taget til indtægt for det. Kampen om billedforbuddet, den ikonoklastiske strid i 7-800-tallets Byzans, endte med en entydig sejr til billedet og ikonen, som i dag er en uadskillelig del af den ortodokse kirkes religiøsitet og liturgi. Vesterlandsk kristendom fulgte Klemens positive vurdering af kunsten, og de specifikt kristne kunstværker og de mange bibelske illustrationer tager til i 200-tallet og eksploderer i perioden efter Konstantin den Store, hvor kristendommen bliver statsreligion, og hvor kunstkøberne har anderledes mange penge med store bygningsværker, ikke mindst kirker, der skal udsmykkes.

 

 

Fakta:

Klemens fra Alexandria er formentlig født i Athen ca. 160, og en af oldkirkens største teologer og kirkefædre. Efter rejser omkring Middelhavet slog han sig ned som fri kristen lærer i Alexandria, hvorfra han flygtede under en kristenforfølgelse i 202 eller 203; han døde i Lilleasien år 215.

Klemens regnes for den første store teolog i kirkens historie. I Alexandria, der på hans tid var et center med stor indflydelse på vestlig og østlig religiøsitet, ville han fremlægge kristendommens indhold uden at afvise den hedenske filosofi. Klemens omfangsrige og betydningsfulde forfatterskab vil fastholde kristendommen som en enhed af klar, logisk sandhed og hemmelighedsfuldt mysterium.

 

 

Øjets tro – tidlig kristen kunst er fra Bibliana #2 2013 Læs mere