Guder og mennesker i aksetiden

Mange handle- og tænkemåder, vi i dag tager som en selvfølge, har rødder tilbage i det der går under betegnelsen ‘aksetid.’ Aksetiden er en ejendommelig paralleludvikling, som fandt sted i række kulturer i Asien, Europa og Mellemøsten i tidsrummet 800-200 f.Kr.

Verdensreligioner har deres udspring i aksetiden, men det har også sekulære fænomener som demokrati og videnskab. Det kan virke overraskende, at så forskellige områder skulle være rundet af den samme ånd. Fælles for aksetidens forskellige nedslag var kritik af herskende magtstrukturer, en tidligere uset refleksion over verdens beskaffenhed og udviklingen af den personlige og inderlige religiøsitet.

I dette nummer af Bibliana har vi stillet os den svære opgave at indkredse aksetiden i dens store mangfoldighed for at give en fornemmelse for fænomenets enorme bredde og store betydning for vor egen kultur. Og så er det redaktionens håb at vise, hvordan Bibelen og dens efterdønninger også er rundet af aksetiden.

Indholdsfortegnelse:

Forord

Aksetiden er den kritiske tænknings vugge af Hans Jørgen Lundager Jensen

Farvel til blodige ofre af Line Søgaard Christensen

Dødehavssamfundet behandler kulturarven samfundskritisk af Søren Holst

Hvem skrev den første jødiske historiografi? af Sif Egede

Buddha – en asket fra aksetiden af Jørn Borup

Den afdramatiserede apokalypse af Kristian Mejrup

En strid om ord af Lars Albinus

Kristendom i aksetidens efterkant af Anders Klostergaard Petersen

Tornerose-kysset af Lejla Mrgn