cover

Visdom og visdomslitteratur

Blandt de bibelske skrifter er der en række tekster som kredser om hvem og hvad den vise er, og som ofte giver en hel række praktiske anvisninger på hvordan man skal handle i konkrete sociale situationer og dermed blive vis og lykkelig. Denne samling af skrifter kaldes visdomstekster, og om dem handler dette nummer af BIBLIANA.

Interessen for visdom deler den bibelske visdomslitteratur naturligvis med sin omverden. Mens de gammeltestamentlige visdomstekster sandsynligvis er influeret af den nærorientalske visdomstradition, trækker de nytestamentlige visdomstekster ikke alene på visdomsskrifterne i Det Gamle Testamente, men også på den græske visdom eller rettere filosofi, som i sin grundbetydning netop betegner kærlighed (philo) til visdom (sophia).

Udover en række artikler der behandler aspekter ved den gammel- og nytestamentlige visdomslitteratur, rummer dette nummer af BIBLIANA derfor også en række eksempler på den nærorientalske og græske visdomstradition.

Indhold

  • Forord
  •  Ægyptisk visdomslitteratur af Fredrik Hagen
  • Græsk visdomslitteratur: Hesiods Værker og dage af Adam Schwartz
  • Prædikerens Bog af Leise Christensen
  •  Visdommen i Jobs Bog af Jakob Wolf
  •  Hallbäcks halvleg: Et u-vist samfund af Geert Hallbäck
  •  Siraks visdom af Bent Rosendal
  •  Paulus om græsk og kristen visdom af Troels Engberg-Pedersen
  •  Visdommen i Nag Hammadi-biblioteket af Tilde Bak Halvgaard
  •  Sophia – Den hellige kirkemoder af Sandra Kastfelt