cover

Fantastiske fortællinger – om magi,monstre og mirakler

BIBLIANA handler denne gang om religion og fantasy. Det betyder at vi ser nærmere på Bibelens monstre og al den magi og de mange mirakler der finder sted.

Der er nok at tage af: pagtens ark, hekse, mænd med fantastiske, overnaturlige evner der opvækker enkers døde børn, fremtryller mad og farer til himmels. Vi har Moses der som en magiker tryller mod Farao og hans troldmænd, og mannaen – den fantastiske mirakelmad – som israelitterne får under ørkenvandringen. Der er monstre, men også kæmper og helte, gode og onde, og historier om himmelrejser til verdens fantastiske grænser hvor særlige regler gælder. Vi har mirakelberetninger i evangelierne, og fantastiske og monstrøse visioner af Gud.

BIBLIANA sætter denne gang fokus på hvordan de fantastiske elementer i de bibelske tekster bruges, og hvad de betyder, og giver også nogle litterære afstikkere til mødesteder mellem religion og fantasy i samtiden.

Indhold:

  • Forord
  • Mellem himmel og jord  i ørkenen af Laura Feldt
  • Engle og andre monstre i Det Gamle Testamente af Hans Jørgen Lundager Jensen
  • Syndefald i himlen – Det gyldne kompas og de oprørske engle af Søren Holst
  • Om at jage monstre i Bibelen af Amy Kalmanofsky
  • Det monstrøse i Ezekiels vision af Kirsten Nielsen
  • Den fantastiske påskemorgen af Eve-Marie Becker
  • Jesus, skræk og rædsel af Geert Hallbäck
  • Magi og undere i Apostlenes Gerninger af Rasmus Nøjgaard
  • Fantasy, kristendom og  C.S. Lewis af Britt Istoft
  • Gudssønner og menneskedøtre af Søren Holst
  • Bernhard af Clairvauxs fantastiske landskaber af Mette Birkedal Bruun
  • Hallbäcks halvleg: Den nye vampyr af Geert Hallbäck
  • Religioner er ikke personer af Laura Feldt