Begyndelsen og Tænkeren

BogT_PaaHoejkant.ashx

 

Begyndelsen og Tænkeren. Nudansk oversættelse af Første Mosebog og Prædikerens Bog.

København: Bibelselskabet 2014. 186 sider. 169,95 kr.

Anmeldt af Lizette Harritsø

 

Allerede da jeg åbner kuverten og får anmeldereksemplaret af bogen i hånden, får jeg en god fornemmelse i maven. Det her er en virkelig lækker bog. Forsidens grafiske illustration er lækker i sin blålilla nuance, der lader en rød og gul spindelvævsagtig sol stå flimrende klart frem. Det er smukt! ”Begyndelsen og Tænkeren” er en bog, man uafladeligt må røre ved, bladre i og læse i. Det er en god start. Stor ros til grafikeren for bogens fine indpakning!

Jeg bliver ikke skuffet, da jeg slår op på første side. Hele vejen igennem holder bogen mig fanget. ”Begyndelsen og Tænkeren” er to fantastiske bøger, som vi alle sammen allerede kender. Det gør bare ikke noget. For gode historier kan høres

og læses igen og igen. I denne udgave i et sprog, der glider så let ned, at Bibelhistorien, der af og til kan føles en smule knudret, er blevet til en skøn roman, der kan læses under et uldent tæppe i gyngestolen med en kop kaffe balancerende på knæet. Det er ikke bare god formidling, det er også god underholdning.

 

Og Gud ’likede’ det…

Visse steder er sproget nærmest gadeslang. I hvert fald når det udtales med stemmen i mit hoved. Som når der f.eks. står, at Noa er et helt igennem ordentligt menneske. Det er da pragtfuldt! Og befolkningen i Sodoma tager bladet fra munden, da de råber skrid med dig til Lot, fordi han vil forhindre dem i at have sex med sine gæster. Jeg synes, det er muntert. Og hvorfor skulle bibelhistorien egentlig ikke være munter? Jeg morede mig også kosteligt, da jeg på de allerførste sider af ”Begyndelsen” kunne læse at Gud syntes godt om det, han havde skabt. Det giver unægtelig mindelser til de eftertragtede facebook-likes, der på dansk er oversat til ’synes godt om’.

 

Intet nyt under solen

Allermest spændt var jeg på at læse ”Prædikerens Bog” på nudansk. Denne er kendetegnet ved smukt sprog, og min forudindtagede mening var, at dette nok ikke kunne bibeholdes på nudansk. For alle ved jo, at det sprog, vi taler i dag, er fladt og formløst, ikke sandt? Det er det bare ikke. Ikke i ”Tænkeren” i hvert fald. Det er, sandt nok, ikke nær så storladent, ikke nær så svulmende, ikke nær så overdådigt. Eller også er det, for storladenhed og svulmende overdådighed er ikke det samme som gammeldags og svært forståelig. Der er rigeligt med smukke ord, der uden tvivl trumfer enhver moderne selvhjælpsbog. Der er intet nyt under solen på det punkt.

Mit råd er derfor, at man sørger for at have det godt, mens man lever.

Og det eneste gode mennesket har, er at spise, drikke og være glad. (Tænkeren 8,15)

Oversættelse og fortolkning

Alle oversættelser er fortolkninger, fordi oversætteren altid må undersøge og vurdere. Ofte vil man kunne stille med to oversættelser, der begge med rimelighed kan hævdes at være korrekt. Og så skal der træffes et valg. Det indebærer, at alle oversættelser har sine svagheder eller ”ukorrektheder.” Men netop fordi oversættelsesarbejdet er så vanskeligt, er det så vigtigt. Hvordan skal vi ellers vedblive at læse og forundres og diskutere og forstå Bibelteksterne? Det kan ikke være i nogens interesse, at Bibelen med tiden blot bliver en støvet museumsgenstand.

Flere steder i bogen forklares ordene direkte i teksten i stedet for i fodnoter. For eksempel giver Adam kvinden navnet Eva, som betyder ’liv’, og byen med det mislykkede tårnbyggeri hedder Babel, der lyder som det hebraiske ord for ’sammenblanding.’ Det er et kæmpe plus, at de hebraiske ords flertydighed på den måde tydeliggøres. Er man ikke hebraiskkyndig, går de mange nuancer af den slags jo tabt.

Ord der blev væk

Oversætterne gør en ihærdig indsats for at lade de hebraiske ords oprindelige betydning træde frem. Med tiden har visse bibelske ord fået en verdslig navnebror, der betyder noget ganske andet. Og andre ord giver konnotationer af så negativ en art, at det bremser ethvert tilløb til yderligere fordybelse. Således er der bibelske kerneord, der er forsvundet og erstattet med andre ord, der har trukket overskrifter i dagspressen (det er da positivt, at en Bibeloversættelse kan det!).

Her hos mig er det blevet diskuteret over kirkekaffen, hvor et medlem af menigheden sagde til almindelig hyggeforargelse en søndag: ”Noas ark er blevet til Noas båd!” (For)svar var unødvendig for i det samme udbrød en konfirmand: ”Jeg har aldrig forstået, hvad en ark er. Jeg ved bare, at Noa havde én.”

Herrens engle er blevet til Guds udsendinge. Og det er jo netop, hvad en engel er, en udsending og budbringer fra Gud. Det er de fleste nok indforståede med, når de hører ordet engel, men jeg tror langt de fleste forestiller sig de buttede glansbilledengle med hagen hvilende i hænderne; og den forestilling ligger langt fra den gammeltestamentlige engel.

Det stik modsatte af hvad jeg ønsker

Det velkendte kirkelige begreb ’synd’ er helt udeladt og oversættes med sætninger som det stik modsatte af hvad jeg ønsker (i tilfældet Sodoma og Gomorra) eller den grusomme behandling, de udsatte dig for (i tilfældet Josef og hans brødre).

Synd er et alment kendt ord og kunne godt være blevet brugt i en nudansk oversættelse. I den brede befolkning er ordet imidlertid forbundet med en kedelig stagneret kristendom, der ikke har bevæget sig mange millimeter ud af middelalderen. Eller også er synd det, vi pådrager os, når vi igen har fingrene lidt for langt nede i slikskålen, selvom nytårsforsættet om en sundere livsstil stadig er spritnyt.

De nævnte sætninger er ikke særlig mundrette og kommer naturligvis ikke til at erstatte ordet synd, men som nudanske oversættelser, hvis primære formål det er at få betydningen klart frem, fungerer de udmærket.

Gud giver vel ikke sin tilladelse

’Velsignelse’ er et andet velkendt ord, der har måttet lade livet. Nu uddeles i stedet ’livsstyrke’ af Gud. Livsstyrke er, i modsætning til velsignelse, ikke et almindeligt ord i dansk sprogbrug, og det kan virke mærkværdigt, at man har valgt at udskifte et kendt ord med et ukendt. Men på nudansk er ordet ”velsignelse” mere brugt i betydningen ”give tilladelse til”, og Gud giver vel ikke tilladelse til at Jakob, Noah og co. skal … ja, tilladelse til hvad?

Konfirmanderne skal nok vedblive at spørge om betydningen af ordet velsignelse, når jeg atter står med armene strakt ud til begge sider foran dem. Jeg vil, som altid, forklare dem det efter bedste evne, og fremover vil jeg tage ordet livsstyrke til hjælp. For det er en god oversættelse; Gud giver dig styrke til at leve dit liv. Hvis det ikke er en velsignelse, så ved jeg ikke, hvad er.

 

Al begyndelse er svær

Men det gælder ikke for ”Begyndelsen og Tænkeren.” Det er skøn læsning!

Jeg tror, at bogen vil få stor betydning for læsningen og forståelsen af Det Gamle Testamente. Det vil højst sandsynligt ikke være flertallet af læserne, der bliver så betagede, at de, ligesom jeg, finder den store tykke hebraiskordbog frem og slår efter, men det gør jo heller ikke noget. Hvis den gode læseoplevelse er fremherskende, så må det være hovedsagen. Jeg glæder mig i hvert fald til næste bog i den nudanske serie.