Jerusalem, Vide verden-serien

Jerusalem

Jerusalem, Vide verden-serien.

Redigeret af Kasper Bro Larsen og Michael Bach Henriksen.

Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2014. 288 sider. Kr. 249,95.

Anmeldt af Helle Poulsen

Her i foråret 2014 var jeg til gudstjeneste i den anglikanske St. George kirke på Nablus Road i Østjerusalem.

Præsten holdt en prædiken om dekonstruktion, om at man i mødet med Jerusalem pilles fra hinanden. Alt er anderledes, end man troede, intet ser helt ud, som man forestillede sig. Først hjemme sættes man sammen igen, man opdager, hvad det gjorde ved én at være der. I den proces er denne Jerusalem-bog et godt værktøj.

Den samler op på indtrykkene, man bliver klogere på det, man ikke forstod, og den skærper opmærksomheden. For Jerusalem bliver ved med at dukke op, ikke kun i tanken, men også i den hjemlige debat.

Alle 13 bidragydere har et passioneret forhold til den hellige by. Hvert essay indledes med skribentens præsentation af sig selv. Hvem er han, hvem er hun, og hvad er deres forhold til Jerusalem? Byen er ikke kun et turistmål, den er en relation: Vis mig dit Jerusalem, og jeg skal sige dig, hvem du er!

Palmesøndagsprocession 2014 fra Oliebjerget til St. Anne Kirke i Jerusalem. Foto: Helle Poulsen. Pilgrimmen Egeria var med så tidligt som påsken 384 og skrev: ”Alle børn deltager, også de mindste, som endnu ikke kan gå og derfor bæres på skuldrene af deres forældre. Alle bærer palmegrene eller olivenkviste”.

 

Det jødiske, muslimske og kristne Jerusalem

For fire af forfatterne er deres jødiske baggrund et vigtigt moment. Digteren Pia Tafdrup åbner med et essay om sit møde med det kraftcentrum, Jerusalem er. Hun er født af jødiske forældre og døbt, men her er hun på sporet af sin jødiske identitet. Heidi Laura er cand.mag. i jødiske studier, hun er ”en moderne jøde på den frisindede måde”. For jøder er så mange slags, Jerusalem er et sammenrend af jødiske identiteter. Journalist Martin Krasnik har boet der som barn og vender gerne tilbage for at slappe af, hænge ud og daske rundt. Han bor på YMCA hotellet i grænselandet mellem det sekulære Vestjerusalem og det religiøse Østjerusalem. Herbert Pundik, Politikens grand old man, har en prænatal tilknytning, opkaldt, som han er, efter den første britiske højkommissær Herbert Samuel. Pundik har skrevet bogens fineste bidrag, et stykke selvransagelse om Israels annektering af Jerusalem efter 1967-krigen og den nutidige diskrimination af dens palæstinensiske indbyggere.

Naser Khader, der kalder sig kulturkristen muslim, har en palæstinensisk far. Indtil seksdageskrigen i 1967 var al-Aqsa moskeen i Østjerusalem første stop på muslimernes pilgrimsfærd til Mekka. Nu er byen afskåret fra Vestbredden ved en høj separationsmur. Men midt i det svære liv tænkes der visionære tanker. Jakob Skovgaard-Petersen, mediekendt fra sin tid i Cairo, er en kender af islam. Han udfolder al-Harams historie, tempelpladsen, som er både helligsted og kampplads. Her lå det jødiske tempel, her satte korsfarerne et kors, her ligger de muslimske helligdomme, Klippedomen og al-Aqsa moskeen.

Det kristne har også sat sig spor. Kasper Bro Larsen, der er lektor i Det Nye Testamente og tidlig kristendom i Århus, kæmper med sin indre protestant, for han er draget af byens hellighed. Han tager læseren ved hånden og tilbagelægger de to klassiske pilgrimsruter, Palmesøndagsvejen og Via Dolorosa. Søren Holst er lektor i Det Gamle Testamente i København og specialist i Dødehavsrullerne og går et spadestik dybere. Han skriver om Jerusalems arkæologi. I den konfliktplagede by har fortiden evigt aktuel betydning, for arkæologi er magt. Peter Lodberg, hvis disputats handlede om de kristnes bidrag til den politiske udvikling i Israel og Palæstina, giver et billede af de kristne kirkesamfund i Jerusalem som truede arter.

Kulturens, litteraturens og sansernes Jerusalem

Journalisterne Allan Sørensen, Berlingeren, og Steffen Jensen, TV2, har byen under huden, begge bor og arbejder der. Allan Sørensen indfanger Vestjerusalems rytme. Den har stået i skyggen af det sprudlende og mere fredelige Tel Aviv, men oplever nu et boom af barer, cafeer, jazz og kunst. Steffen Jensen tegner et billede af den sammensatte og modsætningsfyldte by, som tæller 750.000 indbyggere og er et kludetæppe af 64% jøder, 32% muslimer og 2% kristne. Man lever sammen og hver for sig. Kristeligt Dagblads kulturredaktør Michael Bach Henriksen går i forfatternes fodspor, både de bofaste og de tilrejsende. Selma Lagerlöf og Philip Roth har hver på deres måde indfanget byens ånd. Sluttelig leverer præsten og madskribenten Poul Joachim Stender en sanselig beskrivelse af maden, vinen, lydene, farverne og duftene i den bibelske by.

Jerusalem er to steder, i himlen og på jorden. Den er tabt fortid, stærk og splittet nutid og fremtidsvision. Og den er delt, delt af en usynlig linje mellem øst og vest. I 1930’erne diagnosticerede Dr. Heinz Hermann Jerusalem-syndromet, en mental tilstand, en religiøs psykose, som kan ramme besøgende i mødet med den hellige by. Hjemme igen læser man videre. Jerusalem Vide verden vil jeg vende tilbage til igen og igen. Den er fuld af passion, spækket med fakta, gode fotos og instruktive kort. Kun savner jeg en målestok på Jerusalem-kortet på flappen og en samlet fortegnelse over nummerhenvisningerne til kortet.

Om anmelderen: Helle Poulsen, præst i Vejlø ved Næstved. I studietiden, i 1977, rejseleder i Jerusalem for Tjæreborg. I foråret 2014 på studieorlov i Jerusalem.