Rigtige guder gider ikke psykologi

Ingrid Ank (red.), Jens Blendstrup, Mathilde Walter Clark, Peter Hovmand, Lars Husum og Lone Hørslev: Rigtige guder gider ikke psykologi.

Frederiksberg: Forlaget Alfa, 2013. 150 sider. Kr. 200,00.

rigtige-guder-gider-ikke-psykologi_242433

Anmeldt af Thomas Hoffmann, professor MSO i koranstudier

Rigtige guder gider ikke psykologi er fem yngre danske forfatteres bud på genfortællinger og genfortolkninger, ja vel egentlig også omfortolkninger, af fem bibelske fortællinger – formodentlig ukendte for alle andre end de bibelstærke. Der er en overvægt af gammeltestamentlige fortællinger i forholdet fire til en. Valg og fordeling af de bibelske fortællinger til de respektive forfattere får læseren ikke nogen forklaring på. I slutningen af antologien takkes tre bibelkyndige, professor Kirsten Nielsen og lektorerne Kasper Bro Larsen og Søren Holst. De har tilsyneladende fungeret som en slags konsulenter for såvel projektet som forfatterne.

Novellesamlingen er lidt usædvanlig, fordi forfatterne har fået en opgave, der er både bunden og åben. På den ene side skal de skrive en novelle på baggrund af et styk bibeltekst, på den anden side behøver novellen åbenbart ikke at have nogen som helst reference til bibelteksterne. Ikke desto mindre ved vi læsere jo godt, at novellerne er skrevet op i mod de bibelske fortællinger, der følger med som et appendiks til hver novelle. Det betyder også, at vi som læsere på forhånd bliver lokket til at indlæse forbindelseslinjer, sammenligne tematik,

spore sammenfaldende motivkredse, sideordne fraseringer og lytte efter ekkoer m.m. At læse fortællingerne bliver således en slags detektivopgave, i hvert fald en udfordring. Hvordan hænger et stykke dansk senmoderne novelle sammen med en så arkaisk og kulturelt ’belastet’ tekst som den bibelske? Det er faktisk sjovt, men også ganske kunstigt. Litteraturen bliver så at sige frivilligt taget til gidsel af Bibelen.

De fem indforskrevne forfattere er Jens Blendstrup (Hoseas’ Bog, kap. 1,2-2,25), Lars Husum (Dommerbogen, kap. 11,1-39), Lone Hørslev (Første Mosebog, kap. 38,6-26), Peter Hovmand (Lukasevangeliet, kap. 22,31-38) og Mathilde Walter Clark (Dommerbogen, kap. 19). De to førstnævnte forfattere har i tidligere romaner markeret en stærk interesse for det religiøse; Blendstrup med sin Gud taler ud og Husum med Mit venskab med Jesus Kristus.

Titlen på novellesamlingen er formidabel: Rigtige guder gider ikke psykologi. Totalt talesprogsagtig og ukunstlet, men samtidig turneret på en sådan måde, at det skurrer mod den tyngde og alvor, som ordene ’guder’ og ’psykologi’ sædvanligvis fremmaner. Nogle fornemmer måske et gammelt ekko fra rock-gruppen TV2 og deres album Rigtige mænd – gider ikke høre mere vrøvl. Fraseringen passer, og den karske afvisning af føleri og psykologi er da også slående. Helt præcist er titlen nappet fra én af de fem noveller, hvor den indgår i brødteksten. Og hvis man bare kender lidt til forfatteren Jens Blendstrups manisk pjattede, men også dybt originale, stil, vil man også straks fornemme, at det kunne være hans formulering. Men titlen går også igen i Hørslevs kuldslåede novelle, hvor et skilt på en bodega proklamerer, at RIGTIGE MÆND DRIKKER ØL FØR KLOKKEN 12.

Undsigelsen af psykologi og føleri fortsætter, når man åbner bogen. Et kortfattet citat af strukturalismens urfader, Lévi-Strauss, meddeler os, at ”Ingen kultur forstår sine egne myter”. Det er et fremragende citat, som kan få os til at tænke over de bibelske ’myters’ sære fremmedhed og uforståelighed (for ikke at sige ’grusomhed’) i dag. Men det kan også få os til at erkende det faktum, at vi trods vores begrænsede intellektuelle og følelsesmæssige forståelse alligevel bliver ved med at genfortælle dem – i såvel høj- som populærkultur. For novellerne er jo netop ikke akademiske – eller teologiske for den sags skyld – analyser, men snarere vildt og idiosynkratisk genbrug og mash-up af de bibelske fortællinger. Blendstrup selv genrebetegner sin novelle som en genopvækning af Hoseas’ Bog. Det bibelske spøger altså løs i novellerne, men netop også på en sådan måde, at man ikke kun fornemmer lighederne men også de eklatante forskelle. Det er både foruroligende og tankevækkende.

Hverken novellerne eller de bibelske passager skal resumeres her, men lad mig afsløre så meget, at sex, magt og vold er de hårdtslående emner i begge typer fortællinger. Nogle vil måske ligefrem mene, at novellerne gør vold på deres bibelske forlæg, men jeg vil alligevel hellere anbefale folk at læse dette eksperiment i stedet for de mange pæne og konfessionelt belagte bibelgenfortællinger, der udgives i dag. De kunne givetvis også med fordel bruges til tværfaglige forløb i dansk- og religionsundervisningen i gymnasierne.

Det er det lille forlag Alfa, der fokuserer på udgivelser med kristne temaer, som står bag denne originale antologi.