Manga Profeter

Ryo Azumi: Manga Profeter, tekst og tegninger.

Oversat til dansk af Mette

Holm.

København: Bibelselskabets Forlag, 2013. 282 sider, 119,95 kr.

9788775237333

Anmeldt af Anne Katrine de Hemmer Gudme

 

I oktober sidste år udkom det femte og sidste bind i Bibelselskabets Forlags serie af mangabibler. De to første bind, Manga Messias (læs anmeldelse) og Manga Metamorfose (læs anmeldelse) genfortæller Det Nye Testamente, og de tre sidste, Manga Mosebøger (læs anmeldelse), Manga Monarker og nu Manga Profeter, dækker Det Gamle Testamente. Det fjerde bind, Manga Monarker, tog fortælletråden op midt i 2 Mosebog under ørkenvandringen, og fortalte om indvandringen i landet, dommertiden og især de to første konger Saul og David. Manga Monarker sluttede med Davids død og Salomos beslutning om at bygge templet i Jerusalem, og det er her Manga Profeter begynder, med Salomos byggeprojekter og dronningen af Sabas besøg i Jerusalem.

 

Fortælletekniske finesser

Med Manga Profeter har Ryo Azumi sat sig selv på lidt af en opgave, for hvordan fortæller man historien om alle profeterne i Det Gamle Testamente? Profetbøgerne indeholder fortællende rammer og brudstykker hist og her, men i det store hele er de ikke ’historier’, der lægger op til genfortælling. I modsætning til i Manga Messias og Manga Metamorfose, hvor problemet med de narrativt udfordrede tekster løses i form af små indskudte fortællesegmenter, der dækker Jesus’ lignelser og Paulus’ breve, har Azumi valgt at løse problemet med en fiks fortælleteknik, hvor skriftprofeterne sættes ind i deres respektive historiske kontekst, dvs. den tid profetskriftet placerer sig selv i, så historien løber sammenhængende fra Salomos regeringstid, gennem det delte monarki, til eksilet og hjem igen, for til sidst at slutte med Malakias’ Bog. På den måde skelner Manga Profeter ikke mellem skriftprofeter og legendariske profeter, og det får bestemt fortællingen til at glide lettere, når store dele af den poetiske litteratur er integreret i handlingsforløbet. Det har også en oplysende funktion; hvis man et øjeblik glemmer, at der er noget, der hedder en historisk-kritisk tilgang til teksterne, så er det interessant og overskueligt sådan at få placeret de enkelte skriftprofeter i deres (efter eget udsagn) rette kronologiske sammenhæng. Dette fortælletekniske greb medfører også et par finesser, som den øvede bibellæser kan more sig lidt over. I overgangen fra genfortællingen af Amos’ Bog til Hoseas’ Bog støder profeten Amos eksempelvis ind i en ung mand på gaden, der ikke ser sig for, fordi han er fortabt i sine egne tanker. Det viser sig så at være profeten Hoseas! Han går og grubler, fordi han ønsker at gifte sig med sin elskede Gomer på trods af rygterne om hendes løsagtige opførsel. På trods af finesserne lykkes det dog ikke fuldstændig at gøre de gammeltestamentlige skriftprofeter til gode fortællinger. Manga Profeter er en temmelig ensformig læseoplevelse, og man løber hurtigt sur i, hvilken profet, der nu brokker sig til hvilken konge over den evigt tilbagevendende uretfærdighed og ugudelighed. Som det også er tilfældet i de øvrige bind i serien, er persongalleriet meget sort-hvidt opdelt i de gode og de onde, og det er helt ærligt vanskeligt at skelne dem fra hinanden.

 

”Jeg kan aldrig forstå, hvad han mener.”

En del af ensformigheden i Manga Profeter skyldes helt sikkert også, at man i tråd med den generelle tendens i serien følger bibelteksten (1992-oversættelsen i bind 3-5 og Den Nye Aftale i bind 1-2) meget nøje. Det betyder, at der er meget lidt spræl i fortællingen. Af og til dukker der dog humoristiske replikker og underfundige påfund op, der løfter sløret for, hvor god Manga Profeter kunne have været, hvis man havde turdet at gøre sig fri af bibeltekstens til tider tonstunge lænker. Et godt eksempel på humoren finder man i historien om profeten Esajas’ samtale med kong Akaz af Juda, hvor Esajas fortæller om Immanuel, barnet der skal fødes som et tegn på Guds vilje. Akaz forstår ikke en lyd – det kan man sådan set ikke bebrejde ham – og grådkvalt siger han til sig selv, ”den mand…jeg kan aldrig forstå, hvad han mener.” Det rører naturligvis ikke Esajas, der for længst har vendt ryggen til sin konge og er gået sin vej. Et andet eksempel på en humoristisk nerve, der sagtens kunne have været udfoldet mere, er i genfortællingen af Jonas’ Bog, hvor Jonas træder frem for folkene i Nineve. Jonas har lige tilbragt tre døgn inde i en fisk, og sådan ser han også ud. Han stinker, så Nineves indbyggere må holde sig for næsen, medens han bebuder deres snarlige undergang.

 

Bibelen i jordfarver

Nu er Manga Profeter jo en tegneserie, og som sådan fungerer den fint. Tegningerne er gode, uden at være fremragende, og der er den mængde fartstriber, close-ups og ’lydeffekter’, som en ordentlig Manga bør have. Igen lader det dog til, at man i de gammeltestamentlige genfortællinger er gået bevidst efter en palet, der næsten udelukkende består af jordfarver. Jeg kan ikke gennemskue, om det skyldes et ønske om at kommunikere noget gammelt, eller om det skyldes økonomi, men det er, for nu at bruge et nudansk udtryk, nederen. I forhold til Manga Messias og Manga Metamorfose virker de tre sidste bind i serien falmede og kedelige, og det hævner sig eksempelvis i gengivelsen af Ezekiels tempelvision, hvor keruberne mest af alt ligner en buket halvvisne påskeliljer. Denne anmelder længes tilbage til åbenbaringssekvenserne i de to første bind, hvor englene steg op og ned i en sky af guldstøv og lilla og lyserøde fjer.

 

Er Jesus med i Det Gamle Testamente?

Det sidste kapitel i Manga Profeter falder uden for Det Gamle Testamentes egen fortælling. Det handler om ”dem, der venter på stjernen”, og det slutter med en i øvrigt meget smuk illustration af hyrderne på marken og ledestjernen over Betlehem. Således er kredsen sluttet. Manga Messias begyndte med bebudelsen, og nu er vi tilbage ved Jesus’ fødsel. Det minder os om, at de fem Mangabibel-bind ikke er skrevet udelukkende for at underholde med en samling fantastiske fortællinger formidlet gennem et fantastisk medie, nemlig mangategneserien, men at bøgerne først og fremmest skal udbrede budskabet om Jesus Kristus. Det er der jo ikke noget galt i. Men hvis Bibelen for alvor skal lykkes som mangategneserie, og det mener jeg ikke, at den er endnu, så kræver det nok, at man gør sig fri af forkyndelsens åg og en overdreven ærefrygt for teksten og giver tegneseriemediet frie tøjler til at gøre det, som kun tegneserier kan, nemlig at fortælle storladent, fantastisk, smukt, action-packed og humoristisk. Tegneserier behøver ikke at være uærbødige gengivelser, det er Peter Madsens fabelagtige bibeltegneserier gode eksempler på, men tegneserien må helst ikke reduceres til illustreret søndagsskole. Sidstnævnte er Mangaprofeter og de andre bind i serien, samt eksempelvis R. Crumps genfortælling af 1 Mosebog (læs anmeldelse), eksempler på, og det er ikke, fordi det ikke er underholdende – nok – det er bare også en lille smule undervældende.

Hvis du har læst de første fire bind i serien, bør du tage Manga Profeter med i købet. Nye læsere bør kritisk overveje, om de nu også orker det. Jeg håber, at vi i den ikke alt for fjerne fremtid får et bud på en mangabibel, der tør give den max gas både på billedsiden og med fortællingen. Bibelen fortjener det.