Flavius Josefus: Mod Apion – Oversættelse, indledning og noter ved Niels Henningsen

Flavius Josefus: Mod Apion – Oversættelse, indledning og noter ved Niels Henningsen

Flavius Josefus: Mod Apion – Oversættelse, indledning og noter ved Niels Henningsen.

  København: Forlaget Anis 2013. 216 s. Kr. 249,- (e-bog: kr. 149,-).

 

Anmeldt af Martin Friis

Betydningen af Josefus’ forfatterskab kan næppe overvurderes, når det gælder vores forståelse af det jødiske folks historie.

Josefus’ vel nok mest kendte værk, Den jødiske krig, har i løbet af det sidste århundrede været genstand for to danske oversættelser. Den første ved A. Rasmussen i 1905 og den anden ved E. Harsberg i 1997 (udgivet posthumt). Derimod har størstedelen af det øvrige forfatterskab ikke foreligget i dansk oversættelse siden Andreas Reiersens udgave fra 1750’erne. Men det er der nu til en begyndelse rådet bod på ved Niels Henningsens nye 2013-oversættelse af Josefus’ forsvars-/stridsskrift Mod Apion. I dette tobindsværk går Josefus i rette med en række navngivne og unavngivne modstandere, der tidligere har påstået, at jøderne og deres historie ikke var værd at beskæftige sig med. Josefus deler naturligt nok ikke denne holdning. Som modargument fremhæver han blandt andet, at nogle antikke forfattere skam har berettet om det jødiske folk historie. Værket rummer desuden en fyldig redegørelse for Moseloven og for Moses’ rolle som lovgiver.

Foruden den annoterede oversættelse indeholder Henningsens udgivelse også en indledning, en kort bibliografi samt et appendix med uddrag fra en række antikke værker af bl.a. Filon af Alexandria og Tacitus.

En god indledning med få mangler

Henningsens indledning tjener i sagens natur som en introduktion til det aktuelle værk, herunder Josefus’ intention med skriftet og dets historiske kontekst. Ligeledes er der også blevet plads til en kort indføring i den resterende del af Josefus’ forfatterskab og til oldkirkens reception af dette.

Samlet set er fremstillingen fyldestgørende. Dog havde det været ønskeligt med en mere dybdegående gennemgang af værkets hovedstruktur, der kun berøres ganske kort uden nærmere passagehenvisninger (s. 23-24). Oversættelsen er til den ende forsynet med en yderst sparsom oversigt over værkets hoveddele (s. 34), ligesom visse noter berører Josefus’ overordnede argumentationsform (eks. s. 177-178, n. 81 og s. 192, n. 168).

Indledningen efterfølges af en bibliografi, der rummer oplysninger om de forskellige manuskriptudgaver og tidligere udenlandske oversættelser heraf (herunder J. M. G. Barclays engelske fra 2007 og F. Siegerts tyske fra 2008). Derudover anføres der også et beskedent udvalg af relevant sekundærlitteratur, der med fordel også kunne have inkluderet henvisninger til en række fremtrædende internationale forskere, herunder L. H. Feldman, S. Mason og T. Rajak.

Med andre ord

Som så mange andre antikke forfattere har Josefus hang til lange sætninger og en til tider knudret ordstilling. Det sætter meget nemt sit præg på en oversættelse, der som den foreliggende vil lægge sig tæt op ad det græske forlæg.

Henningsen er imidlertid lykkedes med at afhjælpe denne sprogforbistring, hvilket har resulteret i, at hans oversættelse fremstår ganske letlæselig. Læsningen forstyrres kun af enkelte slåfejl, som også har sneget sig ind i indledningen og noterne. Om Henningsens meritter som oversætter kan der da næppe heller herske nogen tvivl. For som det fremgår af kolofonen, har han tidligere udgivet en række kommenterede oversættelser af såvel antikke som renæssance- og oplysningstidsværker.

Det er hermed noteret…

Slutnoterne indeholder righoldige referencer til relevante passager i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente samt til en række antikke historikere og filosoffer, og dette ofte i form af fyldige citater. Noterne kunne dog med fordel have været forsynet med yderligere krydshenvisninger til andre dele af Josefus’ forfatterskab.

Der anføres kun ganske få referencer til sekundærlitteraturen. Således optræder en enkelt reference til ’Jan Dochhorns arbejder’ (s. 152, n. 73) uden nærmere litteraturhenvisning. Det må her særligt dreje sig om artiklen ’Die phönizischen Personennamen in den bei Josephus überlieferten Quellen zur Geschichte von Tyrus: Eine textkritische und semitistische Untersuchung’ i J. U. Kalms, red. Internationales Josephus-Kolloquium 2000. Münster: LIT, 2001, s. 77-102. Ligeledes henvises der til ’Schreckenberg’ (s. 170, n. 35), formentligt værket Rezeptionsgeschichtliche und textkritische Untersuchungen zu Flavius Josephus. Leiden: Brill, 1977, s. 165-166, og til en ’Reinach’ (s. 170, n. 37), formodentlig hans franske oversættelse af Mod Apion fra 1902. Også her havde det været ønskeligt med henvisninger til andre væsentlige forskningsudgivelser, herunder blandt andet til John Barclays oversættelse fra 2007.

 En god og brugbar oversættelse

Med sin oversættelse har Henningsen ydet et vigtigt bidrag til at udbrede kendskabet til denne del af Josefus’ forfatterskab. Samlet set fremstår udgivelsen – sine få mangler til trods – som et gennembearbejdet, længe tiltrængt og lettilgængeligt hjælpemiddel for de læsere, der måtte have interesse i dette centrale jødiske værk. I en undervisningssammenhæng vil udgivelsen næppe kunne stå alene. Men den vil kunne udgøre et fint supplement for studerende, ligesom den er velegnet for studiegrupper.