Biblia Pauperum Nova: Ny bibel for de fattige i ånden

 

Oscar K.: Biblia Pauperum Nova. Ny bibel for de fattige i ånden. Illustreret af Dorte Karrebæk.

Forlaget Alfa, 2012. Pris: Kr. 400,-

Af Geert Hallbäck

Middelaldernes Biblia Pauperum

Biblia pauperum – ’de fattiges Bibel’ – er vores betegnelse for nogle middelalderlige bøger med bloktryk af scener fra Bibelen. Billederne er alle bygget op således, at der i midten er en scene fra Det Nye Testamente, som på hver side er omgivet af scener fra Det Gamle Testamente, til venstre en scene fra før syndfloden, til højre en scene efter syndfloden. Billederne afspejler den såkaldt typologiske fortolkning af Bibelen, der forstår sammenhængen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente sådan, at figurer eller begivenheder i Det Gamle Testamente er typer, dvs. modeller (egl. ’støbeforme’) for begivenheder eller fænomener i Det Nye Testamente.  Fx bliver Abrahams ofring af Isak forstået som en type på Kristi død, syndfloden som type på dåben osv. Disse bøger var ganske kostbare, så det var ikke meningen, at de fattige skulle købe dem. Men især tiggermunkene brugte dem som illustrationsmateriale i deres forkyndelse for de fattige analfabeter.

Den nye Biblia Pauperum: Nihilistisk teologi og citatmosaik

Forfatteren Oscar K. (pseudonym for Ole Dalgaard), der mest er kendt for børnebøger, har fået den idé, at genbruge Biblia Pauperum-formatet til en moderne evangelieharmoni. I 40 illustrerede plancher genfortælles Jesus’ historie fra bebudelsen til dommedag. Nogle af plancherne er opbygget efter Biblia-Pauperum-princippet, men det går efterhånden i opløsning.  Det skyldes, at der samtidig er tale om en anden fiktion, nemlig at en gruppe åndssvage (det siges direkte i teksten) bygger en teaterscene, hvor de opfører evangeliet i deres særlige udgave. Den er ikke for sarte sjæle og bibelkendere. Teksten er kun delvis Oscar K.’s egen. I lige så høj grad er der tale om en finurlig mosaik af citater, dels selvfølgelig fra evangelierne, dels alle mulige andre steder fra, dog mest fra den skeptiske Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, fra mystikeren Mester Eckhart og hans negative teologi og fra Shakespeares illusionsløse skuespil.

Forordet begynder med Oscar K.s trosbekendelse: ”Af intet er du kommet, til intet skal du blive”. Så er det sagt. Den nye Bibel for de fattige i ånden er udtryk for en nihilistisk teologi. Det betyder naturligvis, at den er skeptisk, for ikke at sige kritisk-negativ i forhold til den bibelske tekst. Evangelisternes troværdighed giver den ikke meget for. Jesus er den store tåbe, men det er til gengæld positivt ment. Hvis han er frelser, er det kun som eksempel. For der er intet håb om frelse: ”- til intet skal du blive”. Men der er et liv at leve fra intethed til intethed, og dér er de fattige i ånden klogere end alle os, der tror, at vi kan regne det ud og tage livet i egen hånd. Det er naturligvis temmelig provokerende, og det nihilistiske point-of-view får kastet et ganske bizart og overaskende sidelys ind over evangeliefortællingen. Der er en fortløbende undertekst af foragt over for den officielle kristendom, som virker trættende i længden. Men bogens eget alternativ er ikke uden evner – for nu at sige det på den måde.

Dorte Karrebæks billedværk: Humor og smerte – og en blegnæbbet Jesus

Man kan jo ikke ligefrem påstå, at holdningen er ny. Og hvis vi kun havde Oscar K.’s tekst, ville det hele virke lidt mølædt, selv om idéen med de mange, ofte modstridende citater, der sætter læseren i gang med et slags litterært puslespil, har sine opmuntrende sider. Men det, der gør den nye Biblia Pauperum til lidt af en begivenhed, er illustrationerne. De er tegnet af Dorte Karrebæk, der er vant til at arbejde sammen med Oscar K. (al den stund de er tidligere ægtefæller). Billederne er ikke alene kongeniale med Oscar K.’s idé. De føjer i høj grad selv noget mere til. De skaber et stærkt foruroligende univers af sære skikkelser, med en bleg, tyndhåret Jesus i spidsen, iklædt heldragtsundertøj, som vi ellers bedst kender det fra Fedtmule i Anders And-tegneserierne. Han er ikke min Jesus; men han er i høj grad en figur, der lever og pirker til ens åndelige velbefindende. Der er i tegningerne en blanding af humor og smerte – ja rædsel, som langt overgår teksternes perspektiv. Dorte Karrebæk har skabt en sammenhængende, særpræget billedverden, som læseren sent vil glemme, og som indeholder så mange ingredienser, at man kan blive ved at vende tilbage til billederne gang på gang og stadig opdage nye detaljer.

Oscar K.s tekst: Skrevet for ’de fattige i ånden’

På et møde med Oscar K. i anledningen af udgivelsen, som var arrangeret af Center for Studiet af Bibelens Brug (der er knyttet til Afdeling for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet), blev han spurgt om, hvem værket var skrevet for – hvem var de tiltænkte læsere? På den ene side synes det jo at være kristendomens foragtere, men de ville næppe forstå alle hentydningerne, mens de, der forstår hentydningerne, næppe vil godtage den banale anti-kristendom. Oscar K. hævdede, at han ikke havde nogen bestemte læsere i tankerne. Værket er for ’de fattige i ånden’ – hvilket er et ikke-svar. For hvem er de? Det kan man netop ikke vide. Udtrykket stammer jo fra saligprisningerne i begyndelsen af Bjergprædikenen (Matt 5,3), men spiller selvfølgelig også på de fattige (’pauperum’) i titlen. Oscar K. fortalte, at han går i svømmehal med en gruppe åndssvage, og at de kan stoppe op midt i en bevægelse og i lang tid stå helt stille og stirre ud i luften. Hvor er de, har han spurgt sig selv, og svarer: Måske er de i Guds rige. Det har været hans inspiration til bogen, forklarede han. Men de fattige i ånden kan ikke reduceres til de åndssvage. De fattige i ånden er dem, der læser evangeliet som Oscar K. (Og så ser vi bort fra, at udtrykket i Det Nye Testamente sandsynligvis betyder noget helt andet, nemlig de fattige, der har ånden).

Et kunstnerisk værk, ikke et akademisk

På spørgsmålet, hvorfra han egentlig vidst, hvad Jesus stod for, når han afviser evangelierne – som er vores eneste kilde til viden om Jesus, svarede han lidt henholdende, at det gav sig selv, og jeg kunne da bare se på Vilhelm Grønbechs Jesusbog (som til oplysning er fra 1935). Men sagen er jo, at Grønbech gjorde det samme, som Oscar K. gør – og som alle, der vil portrættere en alternativ Jesus, gør: De tilskriver de ting i evangeliet, som de finder sympatiske, til Jesus, mens de tilskriver de ting, der ikke er sympatiske, til de skumle evangelister.  Det er jo metodisk snyd – og det hjælper altså ikke, at snyderiet er meget almindeligt.

Men Oscar K.’s og Dorte Karrebæks værk skal ikke bedømmes efter en akademisk målestok. De bedriver ikke videnskab, men kunst. De har givet et bud på en moderne evangeliefortælling ud fra et kunstnerisk temperament, som slår voldsomt igennem. Det er et fornemt billedværk – det kan jeg sagtens se, selv om Jesus-figuren aldrig kan blive min Jesus. Det er et værk, der provokerer til afstandtagen, eftertanke – og så alligevel måske også tilslutning. Det er ikke så ringe – det er faktisk stort.

Se smagsprøver på Biblia Pauperum Nova her:

http://issuu.com/forlagene/docs/nybibelfordefattigeiaanden_issuu_preview?mode=embed&layout=http%3A%2F%2Fskin.issuu.com%2Fv%2Fgrey%2Flayout.xml&showFlipBtn=true&proShowSidebar=true

Se smagsprøver på den gamle Biblia Pauperum her:

http://web.ibt.ku.dk/teol/pauperum/pauper.htm

Se en beskrivelse af CSBBs Biblia Pauperum arrangement her:

http://www.teol.ku.dk/afd/csbb/afholdte_arrangementer/biblia_pauperum_og_biblia_pauperum_nova/