Verdens skabelse

Verdens skabelse

illustreret af R. Crumb

Med tekst fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992

Forord, fodnoter og efterskrift oversat af Søren Vinterberg

Forlaget Carlsen 2009

223 sider (sort/hvid), 300 kr.

image003

Anmeldt af Finn Damgaard

 Det vrimler med bibelske tegneserier i disse år. Herhjemme har Peter Madsen som bekendt tegnet to af slagsen i halvfemserne, Menneskesønnen (Bibelselskabets Forlag 1995) og Historien om Job (Bibelselskabets Forlag 1999), og senest er en række bibelske Manga-tegneserier, Manga Biblen (Kristeligt Dagblads Forlag 2008), Manga Messias (Bibelselskabets Forlag 2008) og Manga Metamorfose (Bibelselskabets Forlag 2009) oversat og udgivet på dansk (se anmeldelse i BEN 8, 10 og 13). Seneste skud på stammen er Robert Crumbs ambitiøse satsning: en illustreret udgave af hele 1. Mosebog. Målt ud fra de betingelser som Crumb selv stiller op i sit forord, løser han opgaven ud over al forventning. Verdens skabelse er et imponerende illustrationsværk, men – som et sådant – desværre også en kedelig tegneserie.

 

Crumb er lidt af en kult figur i tegneserieverden. Med sine perverse og depressive tegninger repræsenterede Crumb tidligere den undergrundstegneserie, der skulle smugles hjem fra biblioteket. Bedst kendt er han for sin anarkistiske og kontroversielle tegneseriefigur Fritz the Cat. At Crumb nu har taget favntag med 1. Mosebog – vel at bemærke uden at tage pis på bogen – ligner derfor umiddelbart et knæfald for den tidsånd, der ikke længere vil kalde en spade for en spade men i stedet taler om graphic novels. Men måske forholder det sig i virkeligheden omvendt? Allerede i starten af halvfemserne kunne man f.eks. falde over Crumbs ’graphic novel’ Kafka for beginners (1993) nede i Fantasks dunkle kælderlokale i Sankt Peders Stræde.

 

Som Crumb selv understreger i sit forord, er bogen en illustration af bibelteksten, dvs. omdrejningspunktet for eksperimentet er teksten til 1. Mosebog, som derfor også er gengivet i sin helhed. Den engelske version hedder da også slet og ret The book of Genesis illustrated by R. Crumb. At den danske udgave er kommet til at hedde Verdens skabelse illustreret af R. Crumb er derfor temmelig misvisende. Dermed refererer titlen ikke længere eksplicit til den bibelske skabelsesmyte, men kunne jo ret beset ligeså godt referere til en anden skabelsesmyte fra eksempelvis Upanishaderne eller Eddaerne. Når nu bogen er en illustrering af 1. Mosebog, og tilmed en særdeles tekstnær illustrering, er det vel ret oplagt hvis forlaget Carlsen havde givet læserne denne information allerede i titlen, sådan som originaludgaven gør det.

 

Det der i høj grad er så overraskende ved Crumbs værk er nemlig netop det forhold at han har forpligtet sig på at illustrere hele bibelteksten. Hele teksten til 1. Mosebog er med. Selv de lange og udmattende stamtavler, som de færreste vel kan bryste sig af at have læst, er gengivet ordret, og dette overraskende valg – at gengive teksten uændret i sin helhed – er på en gang bogens svaghed og styrke. Netop en detalje som stamtavler bliver i Crumbs pen faktisk overordentlig interessante. Mens personerne i Mosebøgernes endeløse opremsninger kun er intetsigende navne, får de her deres eget liv og personlighed, idet Crumb forsyner dem hver især med et lille ’pasfoto’ med en række utroligt udtryksfulde og individuelle ansigtstræk, der river dem ud af anonymiteten. Omvendt fraskriver Crumb sig – ved at påtage sig illustratorens lod – muligheden for at tilrettelægge bibelteksten, så den i højere grad får et drive, der understøtter tegneserien som medie. Nu er der heldigvis en del direkte tale i 1. Mosebog, som hjælper med til at tegneseriens komplementære relation mellem billede og tekst ikke helt forsvinder. Men ind imellem forbliver Crumbs illustrationer desværre netop kun illustrationer: udviklingen af fortællingen overlades alene til Bibelteksten. Billederne refererer blot til teksten og mister dermed den dynamik en tegneserietegner normalt kan benytte sig af ved hjælp af f.eks. forskellig klippehastighed eller kollision af modstridende billedelementer. Verdens skabelse bliver dermed temmelig tung at danse med i længden.

 

Crumb anfører i sit forord, at alle andre tegneserieudgaver af Bibelen hævder at støtte troen på, at Bibelen er ’Guds ord’ eller ’inspireret af Gud’ på trods af, at disse tegneseriebibler alle rummer passager med frit opfundet beretning og dialog. Crumb derimod, som ”ikke tror Bibelen er ’Guds ord’” men ”menneskers ord”, har ”efter […] bedste evne trofast gengivet hvert et ord af den oprindelige tekst”. Kun enkelte steder har han ”vovet” at foretage sin egen fortolkning, hvis han mente, at teksten kunne gøres tydeligere, men ”har afstået fra alt for ofte at give efter for den slags ’kreativitet’ og undertiden ladet den blive stående i sin indviklede uklarhed” (s. 5). Crumb kalder sit værk for en visuel, bogstavelig udlægning af Mosebøgerne, som han er gået til ”som en ren illustrationsopgave, uden nogen hensigt om at vække latter eller tilføje visuelle spøgefuldheder” (s. 6). I en dansk kontekst forekommer Crumbs apologetiske forord at skyde over målet. Men forordet er selvfølgelig også primært henvendt til et amerikansk publikum, hvor Bibelen som bekendt spiller en til tider noget anden rolle end herhjemme. Forsiden af den engelske udgave er ligefrem udstyret med formaningen ”Adult supervision recommended for minors” (jeg har ikke kunne blive enig med mig selv om det er en joke eller om Crumb faktisk mener det). Crumb forudser også, at hans ”bogstavelige udlægning af Mosebøgerne” nok vil krænke eller oprøre visse læsere, og her tænker han måske især på kristne grupperinger, der ironisk nok i deres egen selvforståelse bekender sig til en form for bogstavtro kristendom. Måske er det ligefrem et underliggende motiv for Crumb netop at illustrere en sådan tankegangs absurditet? Denne anmelder havde dog foretrukket, at Crumb selv var gået langt mindre bogstavtro til teksten og var trådt mere i karakter ikke bare som illustrator, men også som tegneseriefortæller. Crumb formår med Verdens skabelse måske nok engang at vække anstød. Det er dog næppe fundamentalistiske kristne læsere, Crumb støder fra sig, men hans egentlige publikum: tegneserielæserne.