Koranen Gendigtet

Kåre Bluitgen:
Koranen Gendigtet
 
Lindhardt og Ringhof 2009
Hardback 800 sider, kr. 399,95.
Anmeldt af Nadia Jeldtoft
En besnærende og meget personlig tekst er, hvad Kåre Bluitgens gendigtning af Koranen er blevet til. I gennem hele teksten fortæller, beordrer og vejleder Gud i førsteperson menneskene i hans vilje og vej. Gendigtningen er ikke en oversættelse af Koranen, men et forsøg på at uddybe, og dermed også fortolke og strukturere, de oprindelige 114 suraer (kapitler), som i den arabiske Koran ikke er samlet kronologisk, men med de længste suraer først og de korte til sidst. Bluitgen har brugt forskellige engelske Koranoversættelser til gendigtningen, men han har også været inde og ”pille” ved det sproglige for at gøre det mere forståeligt og læservenligt.
Bluitgen forklarer i forordet, at hans gendigtning af Koranen er opstået ud fra et ønske om at forstå Koranens knap 1400 år gamle tekst på en måde, der kontekstualiserer budskabet, og gør det muligt at forstå for ”den forudsætningsløse læser” (p.10). Han har derfor valgt at opstille Koranen i en form for kronologi, der afspejler tekstens egne narrativer. Det vil sige at Bluitgen gendigter med en kronologi, der følger tidslinien i Muhammads liv.  Dette gør han med brug af hadith og sira-litteraturen, dvs. kilder fra muslimske historikere, der dokumenterer Muhammads livsforløb og andre centrale begivenheder og personer. På den måde forholder Bluitgens gendigtning sig til de to mest centrale figurer i islam: Gud (i form af åbenbaring) og hans sendebud Muhammad. Guds tale gøres nutidig og nærværende i jeg-formen, mens selve kronologien er fastsat efter den, som modtog Gud budskab, altså Muhammad.
Koranen Gendigtet fortæller den kendte historie om Muhammad som Guds sendebud og Profet: fra hans første åbenbaring og tid som profet over de magtkampe, der udspiller sig på den arabiske halvø omkring hans nye lederskab. Den dækker flugten fra Mekka til Medina, krige, og fortæller om hans liv, venner, fjender og ægteskaber. Samtidig fortæller Koranen Gendigtet læseren om nogle centrale koraniske og islamiske doktriner, som f.eks. troen på den ene Gud, hans almagt, profethistorier fra Det Gamle- og til dels Det Nye Testamente, om verdens beskaffelse, himmel og helvede. Ligeledes rummer den også de få, men centrale bud og regler for, hvordan mennesket skal leve efter Guds lov og vej: spiseregler, regler for samliv, ægteskab og skilsmisse, arv, og samkvem mellem kønnene.
Koranen Gendigtet er 800 sider lang.Til sammenligning er den seneste danske oversættelse af Ellen Wulff (2006, Forlaget Vandkunsten) cirka halvt så lang. Koranen Gendigtet inkorporerer nemlig fortolkninger af de vigtigste og mest anerkendte kilder fra muslimske historikere, bl.a. al-Bukhari og Muslim, som uddybende og fortolkende materiale inde i teksten. Bluitgen bruger hadith og sira til at understøtte og uddybe Koranens egen tekst. Dette forårsager for eksempel, at suraen al-Nisa, (”Kvinderne”) i Bluitgens udlægning fylder otteogtyve store sider, mens den i Wulffs oversættelse fylder nitten små sider. Koranen Gendigtet er også udstyret med underoverskifter inde i de enkelte suraer, der fortæller, hvad afsnittet handler om, og som på denne måde leder læserens forståelse af teksten. De sidste knap halvtreds sider rummer redskaber til læsningen: en tidslinje over Muhammads liv, en oversigt over rækkefølgen af vers i Gendigtningen og ”den arabiske Koran”, et navneregister og lejlighedsvise forklaringer til de mange personer og steder, der bliver nævnt i Koranen Gendigtet. Endelig indeholder værket også nyttige forslag til videre læsning af både muslimske og ikke-muslimske historikere og andre, der har beskæftiget sig videnskabeligt med Koranen, islam og muslimer.
Bluitgen anvender det litterære virkemiddel at udtrykke Guds tale i førsteperson. En konsekvens af dette er, at Koranens budskab bliver nærværende for læseren da den sproglige tilgange er direkte og personlig. Samtidig ryddes der på sin vis op i Koranens polyfoni af mangeartede stemmer fra bl.a. profeter, dæmoner og engle, da Gud henvender sig personligt, som en direkte indgriber i menneskets tilværelse. Sådan udleves doktrinen om Kalam Allah (Guds tale) som på den måde bliver gjort central og nærværende i Bluitgens gendigtning. Denne doktrin går netop ud på, at Gud træder ind i verden og dermed menneskets tilværelse i tale i form af åbenbaringer. På denne måde balancerer Koranen Gendigtet meget fint ved på den ene side at forholde sig til nogle centrale islamiske dogmer som Kalam Allah, og på den anden side ønsket om at producere en mere læsevenlig tekst for de forudsætningsløse læsere.
Men netop ønsket om at skabe en tekst for den forudsætningsløse læser er også en af bogens svagheder. Et værk på 800 sider med inddragelse af kildemateriale kan ikke ligefrem betragtes som en tekst, hvem som helst blot kan gå til en eftermiddag i hængekøjen. Den store mængde bonus-info, som er indlejret i teksten, gør undertiden forståelsen mere vanskelig, end hvis teksten stod alene. I både den islamiske tradition og i den vestlige koranforskning findes mange hjælpeværker (i den islamiske tradition: tafsir), der uddyber og fortolker, hvad det er, der bliver sagt i Koranen. Disse tekster kan i mange tilfælde være nyttige at have ved hånden ved siden af teksten, snarere end indlejret i den. Valget om at indsætte underoverskrifter vidner desuden om, at forfatteren ønsker at lede læsningen i et bestemt retning, selvom dette ikke udtrykkes i forordet. Om man vil det eller ej, gør overskrifterne det tydeligt, hvad det er forfatteren mener, er det (mest) væsentlige, og det er ofte Muhammad som stridsmand og Islams påbud og forbud, som udgør indholdet i mange af disse underoverskrifter.  Af og til afslører kronologien også sig selv som meget fortolket, da de begivenheder, der bliver fremhævet i bl.a. i tidslinjen over Muhammads liv, mangler kildehenvisninger.  Her, og i valget om at indsætte underoverskrifter, bliver Bluitgens rolle som religionskritiker eksplicit, da det er nogle særligt blodige episoder, som fremhæves på en arbitrær måde. Ønsket om at opstille en kronologi indskriver sig både i en lang islamisk tradition og hos ikke-muslimske koranfortolkere, og der er som sådan ikke noget nyt eller mistænkeligt i det. Det kan dog kritiseres, at Bluitgen fikserer Muhammad som den afgørende faktor for kronologien, fordi der findes mange andre centrale narrativer og figurer, som også er betydningsfulde for Koranen På den anden side ville man ikke have fået samme historie ud af gendigtningen, hvis man havde valgt at fokusere kronologien omkring andre figurer. Af og til afslører kronologien sig selv som meget fortolket, da de begivenheder, der bliver fremhævet bl.a. i tidslinjen over Muhammads liv, mangler kildehenvisninger. Her bliver Bluitgen som religionskritiker eksplicit, da det er nogle særligt blodige episoder, som fremhæves på en arbitrær måde. Men måske er det, man faktisk bemærker, at Bluitgen ikke er historiker, men skønlitterær forfatter, som naturligvis bruger de narrative greb, der fungerer i et litterært univers. Det efterlader dog et helhedsindtryk af værket, hvor det litterære og den gode fortælling har forrang frem for den historiske læsning.
Alt i alt er Koranen Gendigtet et relevant værk ikke mindst fordi Koranens budskab særligt i denne tid må siges at være en politisk tekst, der, som alle tekster, kalder på fortolkning. Bluitgen forsøger at kontekstualisere Koranen i tekstens egen samtid, for derved at gøre teksten relevant for vores samtids læsere. På et niveau lykkes det at skabe en nærværende og personlig tekst, som formidler Guds tale til mennesket. På den anden side kan det utrolig voluminøse værk også virke både intimiderende og malplaceret, fordi det rummer så meget meta-tekst, der kan være med til at forstyrre læsningen og forståelsen. Koranen Gendigtetfungerer bedst i kraft af de litterære og narrative greb i fremhævelsen af den personlige Gud, og mindre på et historisk-kristisk niveau.