En Bog om Bibelen: Den historiske Bibel – Bibelens historie

Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller

En Bog om Bibelen: Den historiske Bibel – Bibelens historie

Forlaget Anis 2010.

Anmeldt af Else K. Holt

Den akademiske bibelforskning vandrer i disse år ad to veje, hvor man stiller forskellige spørgsmål til de bibelske tekster, og derfor også får forskellige svar. Den ene vej er den traditionelle historiske kritik, der søger at forstå baggrunden for skrifterne for på den måde at lære dem at kende i deres historiske sammenhæng. Herigennem ønsker man at afdække og høre deres oprindelige budskab, så godt som det nu lader sig gøre. Den anden vej er den nye – post-moderne – teologisk-litterære, der er mindre interesseret i den historiske baggrund og mere i, hvordan teksterne taler til deres nutidige læsere og tilhørere. Sandt at sige er det vanskeligt at forestille sig, at den anden vej skulle eksistere, hvis ikke den første havde været betrådt. Men det er også vigtigt at gøre sig klart, at den historiske kritik næppe fortsat ville være en del af universiteternes forskningsområde, hvis ikke der var en kirke og en kristendom, der stillede de teologiske spørgsmål. De to retninger har brug for hinanden.
Derfor er det også ganske interessant, at der i 2010 er udkommet to introduktioner til Bibelen, der betræder hver deres vej. Den ene er Gertrud Yde Iversen og Kirsten Nielsens En indføring i Bibelen i Bibelselskabets Kontekst-serie, som med forordets formulering vil læse Bibelen ”fra et kristent synspunkt” (se videre NN’s anmeldelse i Bibliana, nr. XX, s. YY). Den anden er den bog, som skal anmeldes i det følgende, Lisbeth og Mogens Müllers fortræffelige En bog om Bibelen: Den historiske Bibel – Bibelens historie. Bogen er 2. reviderede og udvidede udgave af parrets Bogen om Bibelen fra 2004.
Hvad vil da denne bog? Med ét ord: Oplyse. I lidt længere form, med ordene fra den indledende Perspektivering: ”I en periode, hvor religionerne er ved at genvinde betydning også på det politiske plan, er det af voksende vigtighed at kende de forskellige religioners hellige bøger og at fastholde en historisk og kritisk forståelse af dem. Ellers truer disse bøger og deres indhold med at indtage det, der skulle være fornuftens plads” (s. 15, forfatternes fremhævelse). Som eksempel herpå anfører forfatterne, der er hhv. sognepræst og professor i Ny Testamente ved Det Teologiske Fakultet i København, oprettelsen af staten Israel. Hos konservative jøder og kristne forstås oprettelsen af staten Israel som indfrielsen af Guds løfter i Det Gamle Testamente, og ”Bibelens legitimering kommer til at stå over den almindelige folkeret.” Den historisk-kritiske forskning vil derimod forstå de

bibelske løfter om landet som antikke jøders ”legitimering af deres (eventuelt kommende) ret til landet” (s. 15). Når man taler om Bibelen som Guds ord, forstår den historisk-kritiske forskning alene disse ord som udtryk for ”gudsopfattelsen hos de mennesker, der skabte disse skrifter” (s. 16). Bogens sigte er altså, når det kommer til stykket, slet ikke neutralt, men teologisk og politisk, nemlig at frisætte bibellæsning fra et førmoderne verdenssyn og skabe plads til det, som disse tekster er, nemlig tekster hvis ”største betydning ligger i deres evne til at fremkalde nye fortolkninger” (s. 18).

Denne frisættelse sker gennem formidling af den historiske baggrund for Bibelens tilblivelse og virkningshistorie i syv (unummerede) dele. Først præsenteres den proces, som ligger bag samlingen af de bibelske skrifter i Det Gamle og det Nye Testamente. Der gives en glimrende pædagogisk gennemgang af opbygningen af de to testamenter – for Det Gamle Testamentes vedkommende i både den hebraiske, græske (Septuaginta), og latinske (Vulgata) version. En lang række faktabokse bidrager til forståelsen og overskueligheden af de mange oplysninger, og processen frem mod kanon belyses af omtaler af de kulturelle miljøer, som denne proces fandt sted i. Bibelens historie føres endda helt frem via Gutenberg og de første Bibler på folkesprogene til vore dages mangeartede bibeloversættelser.
Herefter følger en gennemgang af Det Gamle Testamentes bøger, kaldet Jødedommens Bibel, med korte historiske indledninger. Ganske praktisk følger gennemgangen dog rækkefølgen af skrifterne i den danske bibeloversættelse, som er anderledes end i den hebraiske Bibel, så den ’almindelige’ bibellæser let kan følge med. Disse gennemgange bærer måske nok præg af det videnskabelige miljø ved Afdeling for Bibelsk Eksegese i København, men præsenterer dog generelt en forsigtigt tilbageholdende ’normalvidenskab’, sådan som det bør være i en bog af denne type. Efter gennemgangen af de enkelte skrifter, ofte i oversigtsform, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik, følger omtale af (udvalgte) figurer i Det Gamle Testamente, så man kan få sin nysgerrighed stillet uden at skulle lede sig frem gennem teksterne selv. Et sådant udvalg kan altid diskuteres, men de figurer, der er medtaget, er i hvert fald alle ganske indlysende. Fint er det også, at deres betydning i senere tid, fx i Det Nye Testamente og Koranen, inddrages.
Del 3 og 4 giver en glimrende, kortfattet og meget nyttig gennemgang af den antikke jødedoms historie i det andet tempels tid, fulgt af gennemgange af de tekster, der ligger mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, dvs. de såkaldte apokryfe og pseudepigrafe skrifter samt Dødehavsskrifterne. Denne del indledes med en gennemgang af tekstudviklingen i perioden, og her mærker man Mogens Müllers forkærlighed for Septuaginta som kirkebibel. De apokryfe skrifter, der i vore dage atter medtages som en del af den autoriserede danske Bibel, indeholder bøger som Tobit, Ester og Judit og Tilføjelser til Daniels bog med den berømte fortælling om ”Susanna i badet”. De pseudepigrafe skrifter inddeles efter genrer, fx bibelske gendigtninger, undervisning i fortællende og belærende form eller apokalypser, og en tilsvarende opdeling af Dødehavsskrifter er med til at gøre fremstillingen ganske overskuelig.
Del 5, Det Nye Testamente, indledes med en kort gennemgang af Jesus-litteraturens udvikling, derefter følger en tekstgennemgang i samme glimrende form som den gammeltestamentlige, atter fulgt af en oversigt over figurer i Det Nye Testamente. Her undrer man sig rigtig nok over, at figuren Jesus af Nazareth ikke er medtaget; men der er da blevet plads til alle de tolv apostle (hvilket er flot i betragtning af, at af de tre store gammeltestamentlige profeter er kun Esajas kommet med i den tilsvarende liste – er det Esajas’ rolle som Kristusbebuder i Det Nye Testamente, der har afgjort udvalget?).
Del 6 sætter Det Nye Testamente ind i sin litterære samtids- og virkningshistorie, idet forfatterne her behandler de såkaldt apostolske fædre, dvs. de ældste kristne skrifter uden for Det Nye Testamente, samt de nytestamentlige apokryfer, hvortil hører en stor del af de ’evangelier’, som i de senere år har optaget offentligheden, ”Marias fødsel og barndom”, ”Thomasevangeliet” og ”Judasevangeliet”. Jordnær, lettilgængelig oplysning om disse ”mystiske, alternative” skrifter, som den, forfatterne tilbyder her, er overordentlig velkommen.
Endelig slutter bogen med en oversigt over samlingen af de to testamenter til én, todelt Bibel. Igen har den historiske fremstilling overvægten. Kun til sidst får vi en bibelsk-teologisk udmelding fra forfatterne; i den kristne reception mister Det Gamle Testamente sin egen betydning. Den kristne læser må altid tolke Det Gamle Testamente ”sådan som det er indoptaget i Det Nye Testamente” (s. 489). Det er et udsagn, der nok kunne vække nogen diskussion, hvis det blev taget for pålydende – men det er heldigvis ikke sket i denne nøgterne bog.
Det havde været godt, hvis bogen var blevet udstyret med fortegnelser over skrifter, navne, stikord, bibelhenvisninger og billeder og kort. I stedet får vi dog en fyldig indholdsfortegnelse i begyndelsen, hvor man kan søge efter sine stikord, og en litteraturliste, primært med danske værker, for den, der vil gå videre i sine studier.

Lisbet og Mogens Müllers bog anbefales varmt. Måske ikke til at læse fra ende til anden, skønt den vil kunne være en oplagt ledsager til de mange, der dyrker Bibelmarathon. Men endnu mere som opslagsbog for den nysgerrige bibellæser eller kirkegænger, der får lyst til nærmere at undersøge baggrunden for dette eller hint. Stilen er oftest let tilgængeligt og uden højakademisk kragesprog. Bogen holder hvad den lover – en på den historiske kritik byggende saglig og ædruelig fremstilling. Den, der vil andet og mere i retning af teologisk refleksion, må gå andre steder hen (fx til Nielsen og Iversen) – skønt Müller og Müllers tilgang også kan opfattes som udtryk for en bevidst teologisk opfattelse. Nye læsere, herunder nye teologiske studenter, kan bestemt begynde her.