Bibelen & Koranen. Ligheder og forskelle

Merete Engel:
Bibelen & Koranen. Ligheder og forskelle 
(Haase og Søns Forlag, 2010, 272 sider, 299 kr.). ISBN 978-559-1240-3
Anmeldt af Thomas Hoffmann

Bibelen & Koranen. Ligheder og forskelle er en indføring i jødedommens, kristendommens og islams grundtanker, sådan som de formuleres i de hellige skrifter. Det er ikke et akademisk og kritisk værk, men et værk, der går til sit stof på baggrund af en almen religiøs sympati og håb om ”positiv og konstruktiv dialog” (s. 8). Forfatteren Merete Engel gør i sit forord klart, at uvidenhed og fordomme skaber usikkerhed og angst blandt de forskellige religiøse grupperinger. Det er ganske klart Engels ærinde at yde behjertet og værdineutral oplysning om alle de ”værdier, vi kan være fælles om(s. 8). Spørgsmålet er nu om det lykkes og om ærindet er så umiddelbart fortjenstfuldt, som det lægger op til. Jeg har nogle reservationer i den henseende, som jeg vil uddybe senere.

Først lidt info om forfatteren: Merete Engel (f. 1931) er fhv. lærer og musikpædagog og fra 1988-98 konsulent for tosprogede børn i hovedstadsområdet. Engel er forfatter og medforfatter til mere end 30 skolebøger og hun modtog i 2008 Undervisningsmiddelprisen for sin indsats som hovedforfatter til materialet Tre religioner – ligheder og forskelle i kristendom, jødedom og islam, et tværfagligt undervisningssystem i firebind beregnet til folkeskolens ældste klasser.
Det første, der møder læseren, er naturligvis bogens forside og titel. Med klare versalløse hvide bogstaver er ordet ’Bibelen’ sat ovenover ’Koranen’ – et stort skriggrønt og slynget ’&’ overlapper og indfanger de to navne: Bibelen & Koranen. Undertitlen står også i skriggrønne fonte: ’Ligheder og forskelle.’ Alt sammen på en skifergrå baggrund. Min umiddelbare reaktion er, at det ikke er noget særlig elegant og indbydende visuelt udstyr.  Når man så til gengæld bladrer bogen igennem, mødes man af noget nær et visuelt overflødighedshorn: der er flotte farvebilleder på næsten hver side – ofte fotografier fra nutiden eller reproduktioner fra verdenskunsten – som illustrerer de enkelte kapitlers emnevalg. Det må have været ganske dyrt.
                      Som undertitlen, ’Ligheder og forskelle’, angiver, er der tale om et komparativt arbejde. De to helligskrifter, der i realiteten er tre helligskrifter, nemlig den jødiske Tanakh, den kristne Bibel, og den muslimske Koran, fungerer som fikspunkter for en række kapitler, der undersøger en række forskellige temaer: baggrund, religionsstiftere, (de mytiske) begyndelser, lov, tro og praksis, kvinder i religion og kultur, ritualer, trossamfund, bedehuse og årets gang i religionerne. Her kommer mit første kritikpunkt ind i billedet, for i realiteten fungerer bogen snarere som en præsentation af de tre religioner (med kultur og det hele) end en egentlig og fokuseret præsentation af de tre helligskrifter. På det sæt ville det have mere præcist at kalde bogen Tre religioner – ligheder og forskelle i kristendom, jødedom og islam, men den titel var jo allerede taget. Helligskrifterne og de respektive tekststeder bliver her brugt som løftestænger for en mere almen kultur- og religionsintro, som samtidig har den uheldige implicitte slagsside, at de tre religioner præsenteres som om, at de alene kan forstås ud fra deres helligtekster. Denne slagside bliver ikke mindre af, at forfatteren afholder sig ”fra tolkninger og lade kildeteksterne stå side om side, så ligheder og forskelle taler for sig selv” (s. 8). Netop her ville kontekstualiseringer, diskussion og forbehold om ikke at tigerspringe fra kildetekst til samtidsreligion være på sin plads.  Når forskelle og ligheder er så centralt et tema, er det lidt skuffende, at Engel ikke udfolder dette tema mere, men blot stiller sig tilfreds med, at overlade det til læseren.
Et andet kritikpunkt drejer sig om Engels syn på forskelle. Forskelle synes at være problematiske for Engel, som begræder, at ”man” efter 11. september 2001 begyndte at ”fokusere mere på religiøse forskelle med en tydelig afvisende og negativ holdning til islam” (s. 7). For det første irriterer det ganske enkelt med sådanne moraliserende ”man”-generaliseringer; tydeligvis inkluderer Engel sig ikke i dette ”man”. Med andre ord etableres en ’man og os’, som i frapperende grad ligner den trivielle ’dem og os-kritik’.  Men det egentlige problem ligger i opfattelse af Forskellen som et problematisk og konfliktgenererende fænomen. Det er som om, at vi læsere primært skal tænke i overlap og fællespunkter og så ellers ae stridspunkterne med hårene. Problemet er bare, at disse tre religioner i høj grad er konstitueret ved deres forskelle fra hinanden – og for kristendom og islams vedkommende ofte i eksplicit polemisk forskel fra deres forgængerreligioner.  Og for at gøre ’ondt’ værre, så forholder det sig jo endnu oftere således, at dét som religionerne er fælles om, bliver forvandlet til en knap ressource og udgangspunkt for stridspunkter. Tænk på Jerusalem/al-Quds eller Abrahams grav i Hebron/al-Khalîl eller Jesus/’Isa. Frænde kan netop være frænde værst.
Når Engel kommer ind på områder, hvor kulturkrigene raser, f.eks. omskærelse, kommer det sympatiserende sigte til at blænde for virkeligheden. Således side 179, hvor vi læser flg.: ”Kvindelig omskærelse kan hverken begrundes ud fra Koranen og hadith.” Her er virkeligheden, at der er hadith, som begrunder kvindelig omskæring og at disse netop bruges til at legitimere omskærelse. Mange muslimer ønsker ganske naturligt at dømme disse hadith ude af traditionen og den kollektive erindring, men forestillinger om tahara, renhed, og tæmning af kvindelige seksualitet står stadig stærkt i mange islamiske lande.
I lyset (eller skyggen) af, at Engel i forordet gør en del ud af 9/11 er det overraskende, at hellig krig ikke tildeles et afsnit. Det kunne jo netop bruges til at afmontere nogle af de fordomme, som hersker om dette fænomen og som i særlig grad er blevet skudt islam og muslimer i skoene. Det kommer til at virke som etisk håndskyhed, at dette emne, som om noget har offentlighedens interesse, ikke behandles.
Trods disse kritikpunkter har bogen stadig sine fortjenester og den fortjener en plads på folke- og skolebiblioteker.