Den Gyldne Harpe: Poetisk teologi i Davids og Grundtvigs salmer

Anmeldelse af Svend Bjerg og Søren Holst, Den Gyldne Harpe: Poetisk teologi i Davids og Grundtvigs salmer, 288 sider, 279 kr., København: Alfa 2011
den-gyldne-harpe_188307
Anmeldt af Else K. Holt
Der er bøger, som man ville have ønsket, man selv havde været med til at skrive. Ikke fordi, man kunne skrive den bedre selv. Nej, man ville ønske, man havde været med, fordi det er en god og nyttig bog. En af den slags bøger er Svend Bjerg og Søren Holsts parallellæsninger af Grundtvigs ”gammeltestamentlige” salmer.
Bogen består af en kort indledning om poetisk teologi i Davids og Grundtvigs salmer (s. 7-15) og en næsten lige så kort efterskrift om gammeltestamentlig og grundtvigsk teologi (s. 271-282). Ind imellem får vi så solide og veloplagte læsninger af tolv ”gammeltestamentlige” Grundtvig-salmer fra Den Danske Salmebog (DDS, en enkelt fra DDS 1953). Alle er de aftrykt, dels i deres gammeltestamentlige udgave, dels i Grundtvigs. Rækkefølgen, og mere vigtigt, udgaven af Grundtvigsalmerne, følger DDS. Hermed viser forfatterne, at de tager deres eget

oplæg alvorligt, at lave en brugsbog om ”menighedens brugsbog”, Salmebogen, som ”i praksis [giver] menigheden adgang til Grundtvigs poetologiske univers ” (s. 15). Det vil en og anden Grundtvigforsker nok rynke på næsen ad; men fra den læge læsers synsvinkel – og denne bog er velgørende rettet netop til den læge læser – gør det bogen langt mere interessant, end hvis man havde insisteret på en historicerende tilgang.

Poetisk teologi, dengang og nu
Forfatterne vil slå et slag for den poetiske teologi, som de mener, er en mangelvare i Danmark (med Erik A. Nielsen som en undtagelse). Det kan man selvfølgelig i al stilfærdighed undre sig over, når man kender fx Kirsten Nielsens omfattende forfatter- og foredragsvirksomhed. Men man kan også bare glæde sig over, at denne bog er blevet til i et samarbejde mellem to teologer med forskelligt speciale, hvilket sjældent sker, fordi universitetsteologien oftere kræver faglig dybde end faglig bredde og samarbejde. At det sidste ikke udelukker det første, er denne bog også et glimrende eksempel på.
Hvad er da en poetisk teologi? Kort fortalt, er det ”en teologi, som springer ud af sproget. Det er summarisk sagt en teologi, hvori billedet styrer begrebet” (s. 13), dvs. en teologi, der ikke indkredser og entydiggør de teologiske overvejelser, men derimod lukker op for billedsprogets mangfoldighed og sansethed. Med sin insisteren på den teologiske vægt i Grundtvigs salmer skriver Svend Bjerg sig, efter min mening, ind i en lang tradition hos salmebrugere, præster og kirkegængere, selv om han ikke finder forståelse for denne bogstaveligt praktisk-teologiske aktivitet i forskerverdenen (jf. diskussionen s. 12). Men han gør det unægtelig på en mere bevidst og kvalificeret måde end de fleste af søndagenes brugere.
Salmer til glæde for nutidige mennesker
I efterskriften slår de to forfattere et slag for netop den praktiske anvendelse af Davids og Grundtvigs salmer. Både Bibelens og Salmebogens tekster tilbyder ikke alene teologisk oplysning, men også ord til brug for den, der gerne vil tale med (og om) Gud. Salmernes ”ejendommelige blanding af åbenbaring og særdeles jævne menneskeord” udgør ”et sprog, man kan tage på” (s. 280-281), så man bliver noget andet og måske mere end det fortrykte hverdagsmenneske, der skal ud at lede efter sprog for det, der er større end sproget. I salmerne, de gammeltestamentlige og Grundtvigs, finder man ord for klage både til og over Gud. Men endnu vigtigere: ”Selv om lidelsen er en realitet, så er den hverken det første eller det sidste, der er at sige. … Gud som redder livet, giver kraft til livet og lader livet vokse, er den grundlæggende pointe hos Grundtvig som i Det Gamle Testamente” (s. 283).
Fortolkere på slap line
Sjældent har man set så oplagte fortolkninger af gammeltestamentlige tekster, som når de skrives af Søren Holst, fx i hans lille kommentar til 1. Mosebog (Bibelselskabet 2007). Hans evne til at formidle grundlæggende indsigt i teksterne og overraskende iagttagelser, præsenteret i et billeddannende sprog, der tør gribe fat i nutidens virkelighed uden at blive friskfyragtigt, er ganske enkelt formidabel. Også i denne bog lykkes det ham på én gang at fortolke teksterne og videreformidle de overordnede teologiske problemkomplekser, som afspejles i dem. Det Gamle Testamentes (poetiske) teologier bliver åbnet for mange andre end eksegeterne og vises frem i deres aktualitet, også for en nutidig kristendom.
Svend Bjergs Grundtviganalyser har en lidt anden karakter, men er også øjenåbnende. Stilen er mere konfrontatorisk (og akademisk) end hos Holst; men sagen er velargumenteret. Bjergs analytiske greb er at afdække, hvad han kalder en cirkulær form i Grundtvigsalmerne. Det er en form, hvor salmens vers udgår fra et midterpunkt, enten et vers eller et tomt rum mellem vers. Et eksempel er Højhedens Gud, som kom herned, hvor centrum er i v. 3, ”Hør du os, Guds enbårne Søn, // al jordens håb.” V. 2 og 4 korresponderer i form af en kontrast og et overbud, mens v. 1 og 5 svarer nøje til hinanden i en såkaldt konvolutstruktur, der lukker sig om salmen. Håbet i Jesus, Guds søn står i centrum for liv og lære (se s. 138-140). Denne cirkulære form efterviser Bjerg i alle salmerne, nogle steder mere overbevisende end andre – det kræver altid stor forsigtighed at argumentere for, at der er helt klare saglige eller sproglige paralleller i en tekst. Men den analytiske stringens er med til at gøre Bjergs læsninger læselige, også for læsere, der ikke er uddannet i litteraturkritik.
Køb den, læs den
Skulle jeg rejse en indvending, så er det de mange litteraturhenvisninger i brødteksten, som forstyrrer læsningen. Man har tydeligvis, for læsbarhedens skyld, villet undgå alt for mange fodnoter, samtidig med, at man har villet øve ret og skel for den akademiske akribi. Men det er og forbliver forstyrrende, og flere fodnoter ville have været at foretrække.
Efter min opfattelse ville det også have styrket bogen, hvis den i mindre grad havde argumenteret fortløbende og i højere grad havde taget højde for, at mange vil bruge den som opslagsbog, når man har brug for at få noget at vide om en bestemt salme, gammeltestamentlig eller af Grundtvig.
Men dette er kun småindvendinger, og alt i alt kan jeg kun anbefale denne fine og veloplagte bog; den er helt oplagt til fx studiekredse. Den gyldne harpe er resultatet af et undervisningsforløb på Københavns Universitet. Det ville jeg gerne have været med på.