Manga Mosebøger

Manga Mosebøger,
af Ryo Azumi, oversat fra japansk af Mette Holm,
Bibelselskabet, 2011, paperback, 282 sider, 99,95 kr.
Manga i Mosebøgerne
Anmeldt af Anne Katrine Gudme
I foråret udkom det tredje bind i Bibelselskabets Manga Bibel føljeton, Manga Mosebøger. Det hele begyndte med Manga Messias i 2008 (se anmeldelse i BEN nr. 10), som fortalte historien om Jesu liv og død ved at kombinere de fire evangelier til en samlet fortælling, og i 2009 kom Manga Metamorfoser (se anmeldelse i BEN nr. 13), der med en kombination af Apostlenes Gerninger og Paulus’ breve fortalte historien om de allerførste kristne. Med treeren er serien gået tilbage til begyndelsen og Manga Mosebøger genfortæller Gammel Testamente fra verdens skabelse i 1 Mosebog til og med udvandringen fra Egypten i 2 Mosebog 15.
Der er sket en del ændringer her i Manga Mosebøger; læseretningen er blevet ’vestlig’ denne gang. Man læser fra venstre mod højre og ikke fra højre mod venstre, som er den rigtige manga stil. Ifølge oversætteren, Mette Holm, skyldes det at Manga biblerne nu er blevet langt mere populære i USA og Europa, end de er i hjemlandet, Japan, og når man henvender sig til et vestligt publikum, ja, så vender man bøgerne om. Spørgsmålet er om det i virkeligheden ikke tager lidt af charmen fra læseoplevelsen. Desuden er der skiftet tegner. De to tidligere bind var tegnet af Kozumi Shinozawa, som havde en meget levende og ofte humoristisk streg. Ryo Azumi, som har tegnet og fortalt Manga Mosebøger, er også en glimrende tegner, men lidt af humoren er forsvundet og også lidt af fantasien, desværre. Shinozawa havde et særligt talent for at tegne engle, der sted ned fra himlen i stråler af gyldent lys og en brusen af lilla fjer. Scenen med hyrderne på marken i Manga Messias er et godt eksempel på dette. Azumi ’tænder’ tydeligvis ikke i samme grad på engle og eksempelvis Jakobs himmelstige (s. 116-117) er da også derefter og fremstår desværre noget uimponerende. En effekt, som jeg er overbevist om at forfatteren til 1 Mosebog 28 ikke gik efter. En anden ting, der er forsvundet i Manga Mosebøger er farverne. Der er ikke tale om en sort-hvid tegneserie, men hvor Manga Messias og Manga Metamorfosers tegninger var spændende og klare i farverne er Manga Mosebøgers farvepalet langt mere nedtonet og fremstår nærmest falmet. Det kan være en tilfældighed eller en fejl. Det kan også være med vilje, fordi man har tænkt at når nu det drejede sig om Gammel Testamente, så skulle det også se gammelt ud. Hvorom alting er så er det ikke vellykket. Den overvejende afdæmpede farveskala får ikke Manga Mosebøger til at se autentisk ud, snarere kedelig.
En sidste overordnet ting, der er anderledes i Manga Mosebøger er teksten; I Manga Messias og Manga Metamorfoser var fortællingen bygget op omkring bibelteksten og man brugte den hverdagsdanske bibeloversættelse, Den Nye Aftale, i de hyppige direkte citater fra Ny Testamente. Det fungerede udmærket, selvom den meget tekstnære fortælling af og til gjorde historien lidt tung, og Den Nye Aftales sproglige stil passer fint til manga. Nu er der imidlertid ikke nogen oversættelse af Gammel Testamente til hverdagsdansk, så i Manga Mosebøger er det 1992-oversættelsen der er brugt og det fungerer fint. I det hele taget er Manga Mosebøger langt mindre bundet af bibelteksten, end de forrige bind og det er en stor fordel. Fortællingen glider meget bedre. Der er dog ikke så meget spræl i historien. Handlingen bliver fortalt – hverken mere eller mindre – og personerne siger og gør det man kunne forvente af dem. Ligesom med billedsporet er tekstsporet i Manga Mosebøger en lille smule rutinepræget og ikke videre fantasifuldt eller humoristisk. Det går an, men det er synd, når man tænker på hvor flot og farverigt og spændende det kunne have været, hvis man havde valgt at udnytte både de gammeltestamentlige fortællinger og mangagenrens fulde potentiale.
Slangen er i Manga Mosebøgers fortolkning fremstillet som et sammensat væsen med slangehale, arme og vinger og med en hårpragt, der leder tankerne hen på en meget falmet lyserød fjerboa. Det er der ikke noget galt i, men Manga Mosebøger introducerer en dualisme i den gammeltestamentlige fortælling, som der ikke er skriftligt belæg for, ved at lade Slangens fjerprydede og luskede fjæs dukke op i scener, hvor der er ondskab på spil. Således er Slangen (Djævelen) bogstaveligt talt med i billedet i historien om Kain og Abel (s. 24), Syndfloden (s. 28) og Sodoma og Gomorras ødelæggelse (s. 64) og såmænd også i indledningen til 2 Mosebog, hvor Farao dømmer de nyfødte israelitiske drengebørn til døden (s. 213).  Slangens udvidede rolle kan undskyldes med henvisning til kunstnerisk frihed, men denne anmelder er ikke begejstret for at Djævelen smugles med ind, hvor han ikke hører hjemme – da slet ikke når det gælder litteratur, der primært henvender sig til store børn.
Alt i alt er Manga Mosebøger både med hensyn til tekst og billeder lidt af en ørkenvandring, men der er dog alligevel højdepunkter. Af og til forekommer Azumis streg inspireret og der er enkelte helsides illustrationer, der virkelig vækker fortællingen til live og giver et lille sus. De allerførste sider af skabelsesretningen er smukke og poetiske (s. 4-7) og det samme er Moses, der skiller det Røde Hav (s. 274-275), men det bedste er faktisk det allersidste billede, hvor folket Israel vandrer mod horisonten og Kanaans land, medens natten sænker sig over Sinai ørkenen.
Hvis du kunne lide Manga Messias og Manga Metamorfose, så giv Manga Mosebøger en chance. Men ligesom toeren var bedre end etteren, så håber jeg på at fireren bliver bedre en treeren og at vi får fantasien og farverne tilbage.